M.I.A. provokerer Disney – hør ‘MIA OLA’, der sampler ‘Løvernes konge’

M.I.A. har netop sluppet hele to nye sange – ‘Foreign Friend’ og ‘MIA OLA’ – og i hendes sædvanlige provo-ånd indeholder sidstnævnte et ikke-godkendt sample snuppet direkte fra Disneys ‘Løvernes konge’.

Sangene kan høres forneden via M.I.A.’s Soundcloud, hvor de blev delt med det kryptiske budskab: »OLA TO ALL MY FLYPIRATES and DJS – THIS IS AN ANNOUNCEMENT !!!! LIVE FROM THE MEXICAN BORDER OLA !!!! MIA ON THE WAVES«.

M.I.A. har også udtalt sig om det forbudte sample på Twitter, hvor hun opfordrer internetpirater verden over til at sprede de nye singler, inden Disney – sandsynligvis — får taget sangene ned (sangene er i skrivende stund stadig oppe – til gengæld er hendes tweet taget ned).

M.I.A. har i noget tid teaset med detaljer om et kommende projekt med titlen ‘Matahdatah’, der desværre ikke er nyt om i denne omgang. Til gengæld udgav hun i slutningen af sidste år ‘Borders’ med en tilhørende kontroversiel video, og hun var også med på Baaurs track ‘Temples’.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af