Nintendo-prototype måske lækket: Sådan kan den nye NX-controller se ud

Nintendo-prototype måske lækket: Sådan kan den nye NX-controller se ud

Opdateret: Det viste sig at være et veletableret hoax.

Nintendo arbejder på et nyt konsolsystem, indtil videre under navnet NX. Så meget ved vi. Men detaljerne har været noget sparsommelige om NX – den eneste officielle udmelding fra Nintendo er, at den ikke kommer til at ligne dens forgænger Wii U. Lækkede billeder af, hvad der angiveligt er den nye controller, vækker nu internettets interesse.

Det er Redditoren perkele37 der har lækket to billeder af hvad der angiveligt er en tidlig prototype på den nye NX-controller. Billederne viser en sort wireless controller, tilsyneladende udstyret med to runde knapper og en forside der kan tændes til at blive en skærm.

Nintendo NX 2

 

Perkele37 ledsager billederne med en sparsommelig beskrivelse. Blandt andet forklares det, at de runde knapper lige nu fungerer som scroll-hjulet som vi kender fra musen, og at controlleren er udstyret med 3.5 mm jackstik. Der lægges dog vægt på, at controlleren stadig er under udvikling, og at det endelig design endnu ikke er blevet fastlagt.

I sædvanlig internetstil var et af de første kommentarer ikke rettet mod controlleren, men selve billedets kvalitet. Det blev faktisk bemærket af mange, at billeder af angiveligt ’lækket’ karakter ofte er enormt utydelige, som var de taget hurtigt og hemmeligt. Perkele37s to billeder er dog krystalklare – og der er endda placeret en Wii U konsol i kanten af billedet som til sammenligning med NX’eren. Et par timer efter de første to billeder blev lagt online, rådede perkele37 dog lidt bod på det, med et tredje, mere uæstetisk shot af controlleren.

Tilbage i december blev de første brødkorn lagt for NX-lækket, da en designpatent fra Nintendo tog turen rundt på webmedierne. Patenten viste en controller med de sædvanlige to håndtag, men en noget usædvanlig oval front. Hele forstykket var nemlig udviklet som skærm. Controlleren var tilsyneladende udstyret med to par knapper, et på skærmforsiden og et på toppen af controlleren.

Nintendo patent

 

Patenten vakte stor interesse og diskussion, og affødte et andet ’lækket’ billede af en hvid controller, hvor displayet hurtigt blev afvist af internettets skarpøjede medlemmer som uægte. Det lader til at internettet er mere splittet med det seneste læk.

Nintendo har ikke villet kommentere, men annoncerer højst sandsynligt den nye konsol om et par måneder til E3 i juni.

Læs også: Endelig: Snart kan Xbox-gamere spille mod PlayStation-gamere

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af