Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Future havde om nogen et begivenhedsrigt 2015. Først slap han albummet DS2, hvorefter han slog sig sammen med Drake på den stærke fælles-bedrift ‘What a Time to be Alive’. Heldigvis fortsætter den gode Future sin produktive stime og smed allerede i forrige måned albummet ‘EVOL’ fra sig.
Fra EVOL finder vi det The Weeknd-gæstede track ‘Low Life’, der nu har fået sig en både rå og charmerende billedside, der følger Nayvadius DeMun Wilburn (som Future så snørklet hedder i virkeligheden) og Abel Tesfaye indtage både forladte skrotpladser og dramatiske, små lyskilder som vaskeægte gansta-bosser.
Læs også: Se en veloplagt Future indtage ‘SNL’ – rapper med både The Weeknd og Jonah Hill