Der var dømt overlegen stilsikkerhed, da Future indtog ‘Saturday Night Live’-settet i weekenden. Iklædt store, pimpede pelse, kæder og solbriller leverede han både en veloplagt ‘Low Life’ fra det dugfriske album ‘EVOL’ samt ‘March Madness’ fra sidste års ’56 Nights’-mixtape.
Ligesom på ‘EVOL’ kom ‘Low Life’ også til live i selskab med The Weeknd, og begge tracks var bakket heftigt op af et liveband i bedste lørdag-aften-stil.
Sidst, men ikke mindst, gav Future også et live-bud på Drake-samarbejdet ‘Jumpman’. Da Drake ikke var til stede, var det istedet vært Jonah Hill, der tog rapper-teten (og tydeligvis fik udlevet en lille drengedrøm) – under den Future-bestemte betingelse, at han ikke måtte bruge ‘the n-word’. Heller ikke alene.
Se ‘Low Life’ med The Weeknd i toppen, ‘March Madness’ herunder samt Jonah Hill-versionen af ‘Jumpman’ nederst.
Læs også: Future får sine egne emojis inklusiv Drake, DJ Khaled og masser af dirty sprite