Titans will clash: 10 af de værste taglines i filmhistorien

’Central Intelligence’ med Kevin Hart og Dwayne ’The Rock’ Johnson kommer sidst i juni til Danmark med en utrolig tagline: ’Saving the world takes a little Hart and a big Johnson’. Vi benytter anledningen til at dykke ned i nogle af de værste (og derfor på sin vis bedste) taglines fra filmhistorien.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. ’Clash Of The Titans’ (2010)
»Titans Will Clash«

To ord fra titlen tilsat et verbum for at spice det lidt op: Her har vi at gøre med en tagline så åndssvag, at den næsten bliver genial. ’Clash of The Titans’ tagline popper altid op, når snakken falder på de værste af slagsen og fuldt fortjent. I titanernes sammenstød støder titanerne sammen. Og sådan er det.

From Paris With Love movie poster
2. ’From Paris With Love’ (2010)
»Two Agents. One City. No Merci«

Der er ingen skam i, at ’From Paris With Love’ spiller på Bond-franchisen eller lader sig inspirere af tretrinsraketten i taglinen, men det der? Det er bare åndssvagt. Ordspillet er letkøbt og sjovt af de forkerte grunde. Actionthrilleren med John Travolta og Jonathan Rhys Meyers prøvede på kæk vis at gøre opmærksom på sit buddycop-element, men synes blot at tjene som en advarsel om usædvanligt dårlig humor.

days-of-thunder
3. ’Days of Thunder’ (1990)
»Cruise like thunder«

Tony Scotts ’Days of Thunder’ om racerløb, store temperamenter og livet i overhalingsbanen havde al mulig grund til at reklamere med sin populære hovedrolleindehaver Tom Cruise. Det kunne dog næppe have været gjort på mere kryptisk end dette forsøg. For hvordan i alverden cruiser man som torden?

ape-plakat
4. ’Ape’ (1976)
»Not to be confused with King Kong«

Det er jo egentlig elskværdigt af skaberne bag ’Ape’ at bruge taglinen til at sikre, at der ikke opstår misforståelser. ’Ape’ udkom samme år som ’King Kong’ i 1976 og fortalte historien om en 10 meter høj gorilla, der flygtede fra Koreas kyst til Seoul, hvor den bortfører en ung skuespillerinde. Men husk nu: Det er ikke ’King Kong’!

suspiria
5. ’Suspiria’ (1977)
»The only thing more terrifying than the last 12 minutes of this film are the first 92«

Dario Argentos ’Suspiria’ er i dag en kultklassiker, som bliver hyldet for sin visuelle stil og gruopvækkende horror. Knap så skarp er taglinen – til gengæld er den sjov. Et remake af ’Suspiria’ med Dakota Johnson og Tilda Swinton er undervejs, og det skal blive spændende at se, om de tør genbruge det originale markedsføringsmateriale.

Se flere taglines på næste side.

kangaroo-jack-movie-poster-2003-1020193636
6. ’Kangaroo Jack’ (2003)
»He stole the money…and he’s not giving it back«

Nogle taglines indkapsler en hel film med få ord, og andre kan trække publikum i biografen med gåder og mystik. Adventurekomedien ’Kangaroo Jack’, om en vild kænguru, der stjæler 50.000 dollars, har en tagline, der gør ingen af delene. Faktisk siger den bare, at han stjæler… og ikke vil give pengene tilbage… som det nu ofte er, når man stjæler. Så det.

four-christmases-plakat
7. ’Four Christmases’ (2008)
»His father, her mother, his mother and her father all in one day«

Taglinen til ’Four Christmases’ er fyldt med gode intentioner: Den forklarer filmens præmis, handling og konflikt, da den fokuserer på parret Brad og Kates (Vince Vaughn og Reese Witherspoon) hastværk for at nå og besøge alle deres skilte forældre juledag. Man kan bare ikke komme uden om, at det sender associationerne på afveje. Helt på afveje.

????????????????????????????????????????
8. ’Charlie St. Cloud’ (2010)
»Life is for living«

Det er svært at sige den kære ’Charlie St. Cloud’ imod, men til gengæld kan man godt anklage den for at være usædvanligt anonym og ordinær. I filmen spiller Zac Efron Charlie, der er splittet mellem at holde fast i sin afdøde bror eller begynde at leve livet fuldt ud. Selvom budskabet står soleklart i tekst og subtekst, er det en så intetsigende tagline, at man paradoksalt nok alligevel husker den. Og ikke for det gode.

equalizer-2000
9. ’Equalizer 2000’ (1987)
»The final war is over. The battle’s just begun«

Der findes utroligt mange taglines, der simpelthen bare ikke giver mening. ’Equalizer 2000’ er blot én af dem, for hvordan kan en ny kamp begynde, når den endelige krig er ovre? Ja, selvfølgelig er netop det paradokset, der skal lokke folk til billetlugerne, men… Rent faktisk lyder den endelige krig mere spændende, da det står klart, at den efterfølgende kamp handler om at finde overlevelsesvåbenet Equalizer 2000 i en post-nuklear verden.

soul-man-movie-poster-1986-1020248357
10. ’Soul Man’ (1986)
»Guess who’s coming to college?«

Umiddelbart er der ikke noget galt med taglinen til ’Soul Man’, men referencen er tåbelig. Filmen handler om den unge Mark Watson, der for at nå drømmen om at gå på Harvard simpelthen beslutter sig for at iklæde sig blackface og posere som sort, så han kan få et stipendiat. Taglinen refererer til klassikeren ’Guess Who’s Coming to Dinner’ fra 1967 med Sidney Poitier, der handler om racespændinger i USA. Og hvis ikke taglinen i sig selv er en svinestreg, kan vi supplere med ’Soul Man’s danske titel: ’Skolens ”sorte” får’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af