Alle har efterhånden set ‘Skam’, og blandt de mange teenagefans – den egentlige målgruppe – er der nok en del, der har fantaseret om at få et opkald fra seriens bagkvinde Julie Andem med tilbuddet om en rolle skrevet direkte til dem.
Det var nøjagtigt, hvad der overgik Ruby Dagnall.
»Instruktøren ringede pludselig til mig og sagde’ hey, vi har skrevet en rolle til dig i ‘Skam’, hvis du vil have den. Og jeg sagde bare wow! Jeg var i skole, da hun ringede, så jeg sagde ja uden overhovedet at vide noget om rollen«, siger den 16-årige norske skuespiller, da vi møder hende i København i anledning af filmen ‘Rosemarie og gartnerens hemmelighed’.
Før ‘Skam’ havde Dagnall nemlig allerede debuteret i det norske drama, der på modersmålet har den noget simplere titel ‘Rosemari’ (forskellen mellem norsk og dansk i en nøddeskal).
Filmen handler om kvinden Unn Tove (Tuva Novotny), der til sit bryllup finder en nyfødt baby på toilettet, som hun modvilligt overdrager til myndighederne. 16 år senere er babyen blevet til den unge pige Rosemari (Ruby Dagnall), som tropper op på Unn Toves dørtrin. Sammen indleder de jagten på Rosemaris forældre.
Dagnall spiller den bærende rolle som Rosemari med en sjælden naturlighed, og lagt sammen med hendes præstation som Emma i ’Skam’ kan der ikke herske tvivl om, at Dagnall er et stort talent. Sammenligningerne med Natalie Portman synes at være på sin plads.
Ruby, hvordan fik du rollen i ‘Rosemarie og gartnerens hemmelighed’?
»Det var meget interessant, fordi først syntes jeg ikke, at jeg havde noget som helst tilfælles med Rosemari, og det var min første rolle nogensinde. Men så kom forskellige skuespillere hen til mig og fortalte mig, hvordan jeg skulle finde de ting, som vi havde tilfælles.
‘Rosemari’ handler meget om længsel og om at have andre mennesker, som er der for dig, og jeg har selvfølgelig også prøvet at savne mennesker og føle længsel, så jeg brugte det til at fremkalde følelserne«.
Hvordan oplevede du forskellen på at spille med i en film som denne og så en serie som ’Skam’?
»Der var en enorm forskel. Det er helt anderledes, fordi du ingen tid har i serier. Programmet er super stramt, og alt skal gå vildt hurtigt. Jeg tror, vi brugte et halvt år på at analysere manuskriptet og karakteren Rosemari. Vi brugte tre dages møder på at afgøre, om hun skulle have øreringe eller ej, og hvad det ville symbolisere.
I ‘Skam’ ringende instruktøren (Julie Andem, red.) til mig samme dag, som vi optog første afsnit. Vi løb hurtigt gennem kostumerne, og hun endte med at sige, at jeg bare kunne bruge den t-shirt, jeg havde på«.
Hvordan var det som debutant at skulle græde på kommando og vise følelser på skærmen for første gang?
»Det var faktisk slet ikke så svært at græde. Det svære var at være vred og rasende. Jeg tror, at masser af piger på min alder, eller bare piger generelt, synes, det er svært at råbe og skrige. Og instruktøren fortalte også, at de havde haft svært ved at caste en pige, som kunne være virkelig vred, fordi piger let bliver forlegne. Det var også virkelig skræmmende at stå omringet af et helt filmhold, der sagde ’ja ja, du kan bare begynde at råbe, skrige og slå på ting, når du er klar’«.
Du spillede meget tæt sammen med Tuva Novotny i filmen. Hvordan var jeres samarbejde?
»Hun er fantastisk. Hun er bare super sej og virkelig talentfuld, men samtidig også meget professionel, fordi hun har været i filmbranchen i meget, meget lang tid. Og fordi hun også engang har været på min alder, vidste hun, hvordan det var at være 14 år gammel, så hun passede virkelig på mig«.
Forældrene ser med – pinligt
Hvordan har det været at blive del af et fænomen som ‘Skam’?
»Det har været lidt mærkeligt, fordi man bliver meget kommerciel, når så mange mennesker ser det. Især på sociale medier får man pludselig en masse fokus, følgere, beskeder og den slags«.
Du er i den samme alder som målgruppen for ‘Skam’. Hvad var dit eget forhold til serien?
»Jeg så serien virkelig meget før, men nu er det mærkeligt, fordi jeg kender alle skuespillerne, som spiller med i ‘Skam’, og jeg går på skolen. Så nu er jeg en del af det, hvor det før føltes langt mere fiktivt, som det var en anden verden.
Nu kan jeg se, hvordan det hele fungerer, så det er slet ikke det samme at se ‘Skam’ længere. Jeg ser faktisk ikke ‘Skam’ længere, hvor jeg førhen ellers sad og refreshede siderne for at fange det hele. Det har jeg mistet, hvilket er lidt ærgerligt, fordi jeg virkelig holdt af det før.
Det er heller ikke interessant at se, når man har læst hele manuskriptet, for så ender jeg med kun at fokusere på, hvorvidt jeg ser mærkelig ud på kamera«.
Hvordan har det påvirket dit liv at være med i ‘Skam’?
»Det er blevet ret svært at gå igennem byen, uden at piger spørger mig om at få taget billeder med dem, og det føles virkelig mærkeligt, fordi det er så nyt for mig. Og selvfølgelig tager det en masse af min tid efter skole, men til gengæld lærer man så en masse nye mennesker at kende, og der er en masse sociale ting, som følger med. I det hele taget lærer man en masse«.
Emmas eneste seje sætning i ’Skam’
Kan du identificere dig med Emma som karakter?
»Nej (hun griner, red.). Ikke særligt meget. Selvfølgelig har jeg prøvet at være vild med nogen, men jeg ville aldrig gøre noget på samme måde som Emma. Det eneste, vi har tilfælles, er, at vi går i den samme klasse og på den samme skole«.
Hvad tænker du om Emmas rant mod Isak i det seneste afsnit?
»Jeg tror, at det, folk ikke rigtigt ser, er, at hele serien er fra Isaks perspektiv, hvor vi følger hans tanker og får sympati for ham, fordi det handler om ham. Men Emma har en virkelig god grund til at være vred på ham, fordi hun kan virkelig lide ham, og han har prøvet at kysse hende tre gange til en fest for efterfølgende at lade være med at svare hende. Jeg synes virkelig, at han opfører sig forfærdeligt.
Og så finder hun ud af, at han er homoseksuel, og hun tænker bare, at det er okay, men hvorfor fortalte du mig det ikke? Det er virkelig fejt af ham, at han ikke fortæller hende, at han er homoseksuel, fordi hun tror jo tydeligvis, at det er hende, der er noget galt med.
Jeg synes, at det var min eneste seje sætning i hele serien. Så jeg var virkelig glad for at læse den, fordi jeg tænkte: Endelig! Endelig kan jeg sige noget sejt«.
Ser dine venner ‘Skam’?
»Ja, de siger, at jeg har ødelagt det for dem, fordi nu tror de ikke længere på det. De ser mig spille én, som slet ikke er mig, og det synes de bare er sjovt. Men ja, alle ser det. Selv forældrene, hvilket er virkelig mærkeligt, når man sidder i bussen, og forældrene siger ting som, ja, jeg så dig kysse på tv, det var sjovt. Det er virkelig pinligt«.
Hvem er dine skuespillerforbilleder?
»Der er virkelig mange gode norske skuespillere som Liv Ullmann, Kristoffer Joner og Anders Baasmo Christiansen. Jeg elsker at se film«.
Hvad skal du nu?
»Jeg har lige fået en rolle i et teaterstykke på Nationalteateret i Oslo. Så det kommer jeg til at lave hele julen, hvilket jeg virkelig ser frem til. Det bliver sejt og igen noget helt anderledes. Men jeg har ingen filmprojekter, for jeg er nødt til også at gå i skole«.
Læs også: Anmeldelse af ’Rosemarie og gartnerens hemmelighed’
Læs også: Anmeldelse af ’Skam’ sæson 3 afsnit 5