Tarantino kigger tilbage på ‘Reservoir Dogs’: »Det var en fucking katastrofe«

I 1992 havde Quentin Tarantinos ‘Reservoir Dogs’ premiere på Sundance-festivalen.

Og 25 års-jubilæet blev f fredags markeret på en anden amerikansk filmfestival, nemlig Tribeca Film Festival i New York, hvor Tarantinos debut blev vist igen på det store lærred. Efterfølgende stillede Tarantino sammen med skuespillerne Harvey Keitel, Michael Madsen, Steve Buscemi og Tim Roth op til et eksklusivt interview hans første spadestik som filmkunstner. 

Vi har samlet fire højdepunkter:

1. Tarantino om ‘Reservoir Dogs’ første visning
»Det var lidt af en katastrofe. De havde ikke den rigtige linse til projektoren, men jeg lod dem vise den alligevel, da jeg ikke vidste, at man ikke kunne, så det lignede lort. Da det endelige klimaks kom, blev lyset tændt (…). Og på højdepunktet, hvor alle peger deres pistoler mod hinanden, gik strømmen. Det var en fucking katastrofe«.

2. Tarantino om da holdet var samlet i Harvey Keitels hus i Malibu
»Jeg boede i Glendale med min mor. Da jeg var i Harveys hus, forstod jeg, at det meste af presset nu var væk fra mine skuldre. De her mænd forstod virkelig materialet. Jeg tænkte ‘fuck, jeg må bare holde billedet i fokus’. De var kagen – jeg skulle bare påføre glasuren. Jeg kørte ned af Sunset Boulevard, og det var det lykkeligeste øjeblik i mit liv. Jeg vidste, at det ville komme til at ske – at lave film generelt, ikke kun ‘Reservoir Dogs’.

3. Michael Madsen om den berømte torturscene og Mr. Blondes tilhørende dans
»Jeg var så intimideret af det. Jeg vidste ikke, om jeg kunne gøre det. I manuskriptet stod der bare ‘Mr. Blonde danser manisk rundt om betjenten’. Hvad betyder det? Så huskede jeg pludselig en dans, James Cagney lavede i en film – jeg husker ikke hvilken. Den poppede bare op i mit hoved, og det var, hvad jeg besluttede at gøre«.

4. Tarantino om de tilskuere, der udvandrede fra netop torturscenen
»Wes Craven udvandrede fra min film. Manden, der lavede ‘Last House on the Left’, gik fra min film. Jeg tror, at det må have været for meget for ham«.

Læs også: Alle Quentin Tarantinos film rangeret – før ’The Hateful Eight’

Læs også: Interview med Quentin Tarantino – provoen er blevet politisk

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af