Mac DeMarco er helt vild med Dwayne ‘The Rock’ Johnson

Mac DeMarco er helt vild med Dwayne ‘The Rock’ Johnson
Mac DeMarco på Coachella, 2017. (Foto: Katie Stratton/Getty Images)

»Jeg synes virkelig, at Dwayne ‘The Rock’ Johnson er noget af det mest nuttede, jeg nogensinde har set«.

Mac DeMarco er den nyeste gæst i Jehnny Beths radioshow på Beats 1, ‘Start Making Sense’, og som altid med den musikalske gavtyv er underholdningen garanteret på forhånd.

DeMarco og Savages-sangerinden taler naturligvis om gæstens nyeste album, ‘This Old Dog’, men kommer også ind på nogle mere obskure emner.

For eksempel, hvem der er DeMarcos ‘movie crush’, hvor The Rock altså kommer på banen.

»Han er så stor – jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det vil være at give ham et knus«, siger DeMarco, der også fortæller om dengang, han boede i New York med en roommate, der var så stor fan af professionel wrestling, at de lavede deres kaffestation om til et lille The Rock-tempel (komplet med en dukke).

Beth spørger også, hvad DeMarcos største last i livet er – udover cigaretter selvfølgelig.

»Formentlig alkohol«.

Hør hele programmet i iTunes HER.

Læs også: Mac DeMarco i sit es i nye videoer: Leger med døden og spiller sit livs koncert badet i whiskey og bodylotion

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af