Jada har siden starten af året stået som et af Danmarks mest lovende nye navne, og hun beviste, at hun så sandelig var kommet for at blive, da hun for en måned siden udgav den intime single ‘Keep Cool’. Hun har nu annonceret en mindre danmarksturné, hvor hun med sit seks personer store band til oktober skal besøge Odense, Aarhus og København:
18/10 – Odense, Posten
19/10 – Aarhus, Radar
20/10 – København, Lille Vega
Foruden dette optræder den inderlige r’n’b-sanger også til en række festivaler til sommer, heriblandt Lillefredag og Spot Festival, og der er forhåbentlig flere festivaldatoer på vej. Det er første gang, Jada turnerer som hovednavn, efter tidligere at have været support for Phlake.
Læs også: Jada er popstjerne på sine egne præmisser: »Jeg græder, når jeg hører Aqua, fordi det er så godt«