’The Outsider’: Jared Leto er spejlblank i Martin Zandvliets internationale debut

Man ved, at noget er galt, når det føles som om halvdelen af en film består af intetsigende transportscener. Allerede 25 minutter inde i Martin Zandvliets første internationale spillefilm har man set Jared Leto bevæge sig fra A til B et utal af gange, men ikke på den fede Aaron Sorkin’ske Walk and Talk-måde. Kameraet halser i stedet ligegyldigt efter ham, mens han går. Og går. Og går.

En grundantagelse i ’Under sandet’-instruktørens ærgerlige Netflix-fejlskud ’The Outsider’ er tilsyneladende, at Letos nakke er mere interessant end hans spejlblanke øjne. Og man er tilbøjelig til at være enig.

Grundelementerne til en gedigen gangsterfilm er ellers til stede fra start. Leto spiller amerikaneren Nick Lowell, der redder sin cellekammerat, yakuzaen Kiyoshis, liv i et japansk fængsel i 1950’erne. Kiyoshi (Tadanobu Asano) står i gæld til Lowell, og som en stolt japaner tilbyder han outsideren et håndlangerjob i Osakas underverden. Det leder både til en farlig romance, forrædere blandt egne geledder og et åndsfraværende indblik i japansk kultur. Men det bliver aldrig til mere end et hult og klichefyldt skelet af en genrefilm – og et spild af potentiale.

Måske skyldes det at, Leto tilsyneladende har valgt at komme sine kritikere på forkant og udskifte sin vanlige ekspressive method-tilgang med en gennemgående udtryksløs grimasse i sin skildring af en udstødt på kanten af samfundet. Eller også er det, fordi Lowell er så musestille gennem filmen, at hans personlige udvikling fra hvileløs ekssoldat til hårdfør lejesvend med lyst til livet virker som grebet ud af luften.

Han er ikke tavs som Ryan Goslings enigmatiske get away-chauffør i Refns ’Drive’, men mere som en ligegyldig marionetdukke, der er så travlt optaget af at bevare sit polerede stoneface, at han helt glemmer at tænke selv. Jeg har en stærk mistanke om, at Lowells kill count i sidste ende overskrider hans word count, og det er ikke en god ting. For selv når Leto smadrer ulydige lakajer med en skrivemaskine, udebliver gysene i den distancerede skildring af en mand, der fastholder det samme skødesløse ansigtsudtryk, når han holder om sin elsker, som når han bliver skudt i benet.

Noget af det tætteste, man kommer på en forståelse for manden i centrum, er, når Lowell chitchatter om vejret, når han i ramme alvor fortæller en af de dårligste barjokes længe, eller når hans baggrundshistorie bliver smidt tilfældigt i hovedet på én mod filmens slutning. Identifikationen udebliver, og det er ellers et af de vigtigste elementer i en god gangsterfilm. For hvis man ikke forstår karakterernes drivkræfter, hvordan skal man så nogensinde kunne interessere sig for dem og deres mørke drifter?

Med sine tre danske spillefilm ’Applaus’, ’Dirch’ og ’Under sandet’ har Martin Zandvliet instrueret nogle af Danmarks ypperste skuespillere til stor national prishæder. Med ’Under sandet’ gik han sågar hele vejen til Dolby-teatret i Hollywood med en Oscar-nominering i bagagen for krigsfilmen, der også var med til at bane vejen for Roland Møllers internationale gennembrud. Han har med andre ord bevist, at han er en glimrende personinstruktør, så det er virkelig en skam, at ’The Outsider’ ikke tilnærmelsesvis rammer samme dramatiske nerve. En stor del af ansvaret tilfalder Andrew Baldwins manuskript, der er blottet for den nødvendige dybde og engagement.

Filmen havde oprindeligt Tom Hardy i hovedrollen og den fremragende, japanske instruktør Takashi Miike bag kameraet, og det er svært ikke at ærgre sig over, at den konstellation faldt sammen. Leto mangler nemlig Hardys naturtalent for at underspille, mens Miikes indgående kendskab til japansk kultur kunne have løftet filmen fra at være en tom skal til et råt og autentisk action-drama med øjne for det land, der forsøges skildret.

I stedet står vi tilbage med en intetsigende genrefilm, der hverken formår at sige noget væsentligt om sine karakterer eller at bruge Japan til andet end en kulisse, og som samtidig tester ens udholdenhed, når fjernbetjeningen kun er en armslængde væk.

Læs også: Det skal du streame i marts