Brockhamptons ‘Team Effort’-album er blevet forsinket af »Gud« – i stedet annoncerer de et andet album

Brockhamptons ‘Team Effort’-album er blevet forsinket af »Gud« – i stedet annoncerer de et andet album
Brockhampton.

Da Haven-aktuelle Brockhampton annoncerede deres seneste album, ‘Saturation III’, kaldte de udgivelsen for »The last studio album by Brockhampton«. Kort efter udgivelsen annoncerede de dog en efterfølger ved navn ‘Team Effort’.

Nu skriver det selveklærede boyband på Twitter, at det oprindeligt var planen, at ‘Team Effort’ skulle udkomme næste uge, men »vi talte til Gud, og hun fortalte os, at vi skulle gemme albummet til en anden tid«.

Vi håber naturligvis, at det ikke varer længe, for alle deres tre hidtidige album har været intet mindre end fremragende. Alligevel saturerede de 2017 med så meget musik, at vi nok kan klare en pause. Om ikke andet lover dette tweet godt – det betyder i hvert fald, at albummet sandsynligvis er færdigt.

Til gengæld har gruppens frontmand Kevin Abstract skrevet på sin egen Twitter, at selv om ‘Team Effort’ ikke udkommer i år, så kommer et andet album ved navn ‘Puppy’ i løbet af sommeren. Gruppen har sidenhen delt albummets artwork på deres Twitter.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af