Deer Bear

»Du vil altid være ulykkelig og alene« er den melankolske åbningsreplik på debutpladen fra Anne Hjort og Lars Bjørn-Hansen – deraf navnet Deer Bear – som sørgmodigt brolægger stien gennem et dystert land af molakkorder og fortabte hjerter.

Tekst og musik går hånd i hånd igennem dette twilight-univers uden hverken sol eller måne, nat eller dag – et univers af hverken eller, hvor spinkel forsigtighed er en dyd. Faktisk kunne man godt ønske sig, at de americana- og mørkfolk-inspirerede sange lidt oftere ville vælge the good side eller the bad side og hjælpe sangene imod en klarere defineret lyd.

Hver især er de to vokaler ikke overvældende mindeværdige, og det nøgne lydbillede er til tider hårdt ved Bjørn-Hansens vokal. Hjorts synes mere tilpas i dette univers, men er til gengæld ramt af en kølig distance i sin sang. Bedst er de to når de synger sammen. Her bliver intetheden kort brudt, og solen, eller månen om man vil, byrder triumferende igennem, som på albummets tre uden tvivl bedst sange: ’Sunrise’ med sit lille klaver-banjo-riff og insisterende kontrabas, ’A Troubled Heart’ med et diskret beat og slide-guitar og ’Like Every Sun’, hvor sangen, guitaren og de fine rhodes supplerer hinanden på behageligste vis.

Burger man pladens smukke og stemningsmættede cover-art som pejlemærke for niveauet, kan man med rette føle sig en anelse skuffet over Deer Bears debut. I de disede stjerner var der skrevet noget større, men for meget fyld og for lidt karakter gør, at pladen forsvinder i mængden af folk-udgivelser.