SMALL

Et af sidste års mest positive musikalske overraskelser var uomtvisteligt trekløveret SMALL, anført af Andreas Asingh, som med deres analoge udtryk, electropoppede melodiske greb og vuggende shoegazer-falsetvokal, gjorde debut-ep’en ‘Someone’ til en brillant førstegangsfødsel.

Nu udkommer konstellationen så endelig med deres første deciderede album ‘Teenage Cover’, som har fået tilført endnu mere club-elektronisk schwung, støjende guitar-rundgange og boostende trommeangreb, om end den sensible analoge pop-fornemmelse stadig er fortryllende intakt. Som Cocteau Twins, Air og M83 på en bund af danseanimerende, repetitive beats. Det er skizofrent på den vibrerende og velkomponerede måde, og man befinder sig konstant i området mellem beroligende vuggeviser og begejstrede natklub-bangere, uden at vide om man drømmende skal lukke øjnene eller bestille en taxa hen til det nærliggende dansegulv!

Og dette skal overvejende forstås positivt. For SMALL præsterer på ejendommelig vis at undvige både club-musikkens ofte ureflekterede og hedonistiske overfladedyrkelse og shoegazer-genrens til tider patosfyldte tomgang ved at kombinere det bedste fra begge verdener. Det er både inviterende og indpiskende, samt indadvendt og intelligent på samme tid.

Trods et vist rutinepræg i de støjende programmeringer – og trods undertegnedes egen forkærlighed for orkestrets analoge udgangspunkt – er ‘Teenage Cover’ således et både beundringsværdigt og bæredygtigt album.
SMALL er på en ‘Mission to the Moon’, som et af albummets skæringer hedder, og fortsætter de udviklingen, er destinationen bestemt indenfor rækkevidde.