Vidste du, at Idris Elba både rapper, laver comedy og er dj?
I en reklame for websitevirksomheden Squarespace, som bliver vist under Super Bowl i den kommende weekend, demonstrerer ‘The Wire’-stjernen alle sine kvaliteter, uden at han får helt den feedback, han havde håbet på.
Firmaet udnytter de dyrebare reklameminutter med en Spike Jonze-instrueret kortfilm, hvor en charmerende clueless Elba, med tvivlsom assistance fra skuespiller Lolly Adefope, laver et website »til sin fan«. Ved siden af kortfilmen har Jonze også instrueret en kort reklame for Squarespace, hvor Elba lip-syncer til et børnekor, mens han prøver forskellige alternative karrieremuligheder af.
Jonze er som bekendt manden bag film som ‘Her’, ‘Being John Malkovich’ og ‘Adaptation’ foruden et hav af originale musikvideoer.
Læs også: ‘The Big Lebowski’-comeback afblæst: The Dude genopstår med Carrie Bradshaw i ølreklame