Atlanta-rapperen 2 Chainz har i dag udgivet sit femte studiealbum ’Rap Or Go to the League’, og tracklisten er spækket med features som Kendrick Lamar, Chance the Rapper, Travis Scott og Ariana Grande, hvis man nævner de mest prominente.
Dykker man længere ned i listen, finder man på rapfronten også Young Thug, Ty Dolla Sign, Kodak Black, Lil Wayne og den skæve Bay Area-veteran E-40. Derudover gæster den Dr. Dre-signede sanger Marsha Ambrosius albummets åbningsnummer.
Det er altså en ret vild gæsteliste, og faktisk henter 2 Chainz assistance på otte ud af albummets 14 numre.
’Rap Or Go to the League’ har også et prominent, og lidt spøjst, navn i executive producer-rollen – nemlig NBA-stjernen LeBron James. Ifølge pladeselskabet bag, Def Jam, har albummet ’black excellence’ som tema, så det forklarer måske dét valg.
‘Rap Or Go to the League’:
1. ‘Forgiven’ feat. Marsha Ambrosius
2. ‘Threat 2 Society’
3. ‘Money in the Way’
4. ‘Statute of Limitations’
5. ‘High Top Versace’ feat. Young Thug
6. ‘Whip’ feat. Travis Scott
7. ‘NCAA’
8. ‘Momma I Hit a Lick’ feat. Kendrick Lamar
9. ‘Rule the World’ feat. Ariana Grande
10. ‘Girl’s Best Friend’ feat. Ty Dolla $ign
11. ‘2 Dollar Bill’ feat. E-40 and Lil Wayne
12. ‘I Said Me’
13. ‘I’m Not Crazy, Life Is’ feat. Chance the Rapper and Kodak Black
14. ‘Sam’
Læs også: Ude nu: Her er ugens fem vigtigste nye album