Fri hash er den nye normal i en reklamekortfilm, instruktør Spike Jonze har skabt for den største legale hashvirksomhed MedMen.
Jonze, som senest var aktuel i 2013 med fremtidsfilmen ’Hende’, fortæller i reklamen historien om hash, fra de første præsidenters hampfarme til en fremtid hvor det ikke længere er »modkultur, men bare kultur«. Den »tager publikum med på en rejse gennem fortidens uretfærdigheder og et håbefuldt syn ind i fremtiden«, som det lyder i den officielle synopsis.
Den visuelt imponerende, kommercielle kortfilm er skabt i samarbejde med den prisvindende fotograf Bradford Young (’Arrival’). Som en del af samarbejdet med MedMen er Jonze også på vej med en kort dokumentarfilm, hvor nogle af emnerne fra reklamen undersøges mere dybdegående.
Læs også: Jussie Smollett smides for løverne i sjov ‘Saturday Night Live’-sketch