‘Empire’-skuespilleren Jussie Smollett gik med lynende hast fra tv-serie-darling, der fik sympati fra hele verden efter et påstået hatecrime-overfald, til at være under anklage for selv at have iscenesat angrebet. Det har blandt andet ført til, at Smolletts medvirken i serien ‘Empire’ er blevet skåret gevaldigt ned.
Nu stikker ‘Saturday Night Live’ til den betændte sag i form af en underholdende parodi på ‘Shark Tank’-(det amerikanske svar på ‘Løvens Hule’). Her spiller komiker og skuespiller Chris Redd den anklagede Jussie Smollett, der skal ind foran fire advokater for at søge om hjælp midt i sin shitstorm.
»I vil ikke tro det, men jeg er lige blevet angrebet uden for studiet af selveste Donald Trump«, udbryder Redds Smollett-imitation, og da han finder ud af, at der er kameraer udenfor, trækker han sin udtalelse tilbage.
Da ‘løverne’ spørger ham, hvorfor han har valgt at dukke op, svarer han: »Fordi jeg har ødelagt menneskeheden«, og den ene advokat tilføjer: »Jussie, du er alt det, jeg elsker ved en klient. Du er berømt og sandsynligvis skyldig. Slut«.
Læs også: Politiet afslører motivet bag Jussie Smolletts fake-overfald
Læs også: Jussie Smollett er nu sigtet for at have løjet om hate crime-overfald