Justin Bieber annoncerer pause fra musikken – og »et kickass album ASAP«

Opdatering: I første udgave af nyheden kom vi fejlagtigt til at skrive “med ASAP” i stedet for as soon as possible. Vi beklager den morgentrætte fejl. Og vi håber, Justin Bieber tager det som en opfordring og kontakter ASAP Rocky ved lejlighed.


De seneste par år har ikke været lette for Justin Bieber. Og de seneste par uger har han været mere ærlig omkring dette end nogensinde før. Først indrømmede han et Xanax-misbrug og en slem periode i et interview til Vogue, dernæst forklarede han om sin indre kamp på Instagram og bad sine fans bede for ham.

Nu har de dårlige perioder og bekymringer resulteret i, at Justin Bieber trækker stikket fra musikken. I et nyt opslag på Instagram annoncerer Bieber, at han har brug for at »reparere nogle af de dybe, indgroede problemer«, han har, samt at fokusere på sit ægteskab og på at blive den far, han gerne vil være. Sidstnævnte kommentar har naturligvis straks fyret op under rygterne om, at hans nyslåede hustru Hailey Baldwin (nu: Hailey Bieber) skulle være gravid.

I samme ombæring som Biebers tilbagetrækning annoncerer han dog også, at han har et »kickass album« på vej ASAP.

Justin Bieber skriver: »Jeg har læst mange beskeder, der siger, I vil have et album. Jeg har turneret hele mit teenageliv og mine tidligere 20’ere, jeg har indset, og som I sikkert så, var jeg ulykkelig på den sidste turné, og det fortjener jeg ikke, og det fortjener I ikke, I betaler penge for at komme og få en livlig, energisk, sjov, let koncert, og jeg var ikke i stand til at give jer det hen mod slutningen af turnéen«.

»Jeg har ledt, søgt, forsøgt og fejlet, som de fleste af os gør, og nu er jeg meget fokuseret på at reparere nogle af de dybe, indgroede problemer, jeg har, som de fleste af os har, så jeg ikke falder fra hinanden, så jeg kan bibeholde mit ægteskab og blive den far, jeg gerne vil være«.

»Jeg kommer med et kickass album ASAP, min swag er ubestridelig og min drivkraft er ubeskrivelig, Hans kærlighed er overnaturlig, Hans nåde er så pålidelig«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af