I ‘Brittany Runs A Marathon’ indtager komiker og skuespiller Jillian Bell (‘Eastbound & Down’, ‘22 Jump Street) hovedrollen som Brittany Forgler, der nyder en tand for godt af New Yorks vilde natteliv, indtil hun efter et lægebesøg indser nødvendigheden i at omlægge sin usunde livsstil.
Den første officielle trailer byder på veloplagt humor og relaterbare, pligtskyldige løbescener osende af åndenød i Central Park, og Jillian Bell spiller over for Lil Rel Howery (‘Get Out), Michaela Watkins (‘Casual’) of Utkarsh Ambudkar (‘The Mindy Project’), mens Paul Downs Colaizzo debuterer som instruktør.
Indiefilmen havde verdenspremiere på Sundance Film Festival i år, hvor den vandt publikumsprisen for bedste amerikanske drama.
‘Brittany Runs A Marathon’ får amerikansk biografpremiere 23. august 2019. Det er endnu usikkert, om den får en dansk biografpremiere.
Læs også: Min største bekymring for ’Big Little Lies’ sæson 2? Meryl Streep