Daniel Craig er klar til James Bond-optagelser efter ankelskade, viser billede fra 007’s officielle Twitter-profil

Daniel Craig er klar til James Bond-optagelser efter ankelskade, viser billede fra 007’s officielle Twitter-profil
Daniel Craig som James Bond.

Sidste måned kom Daniel Craig galt af sted under optagelserne til den kommende James Bond-film, der har arbejdstitlen ‘Bond 25’. Den britiske skuespiller pådrog sig en ankelskade under en løbescene og måtte flyves fra filmsettet på Jamaica til USA for at få lavet en røntgenundersøgelse – en ulykke, der fik fans til at frygte, at filmen ville blive yderligere forsinket.

Nu har selveste James Bond imidlertid lagt et billede ud på sin officielle Twitter, der sætter bekymringerne i bero. Billedet viser en trænende Daniel Craig med gips på sin venstre ankel ledsaget af teksten:

»007 Daniel Craig rammer træningscenteret hårdt og forbereder sig til optagelserne næste uge«.

Filmoptagelserne fortsatte angiveligt efter ulykken, mens Craig fik foretaget en mindre ankeloperation fulgt op af to ugers genoptræning, og nu er han altså snart klar til at genoptage rollen som den britiske spion for sidste gang.

‘Bond 25’ bliver instrueret af Cary Fukunaga (‘True Detective’, ‘Beasts of No Nation’), Phoebe Waller-Bridge (‘Killing Eve’, ‘Fleabag’) finpudser manuskriptet, og Craig skal blandt andet spille over for Rami Malek som skurk og dansk-svenske David Dencik i en endnu ukendt rolle.

Den kommende James Bond-installation er sat til at få biografpremiere 8. april næste år.

Læs også: De 50 bedste serier de seneste 20 år

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af