Håkan Hellström

Bare rolig, Håkan Hellström er ikke blevet en halvgammel familiefar, der stiller sig tilfreds med svenske folkeviser. Det beviser han med et brag, når han sparker sit femte album, ‘För sent för Edelweis’ i gang. Man nåede ellers lige at blive bange, da den svenske energibombe udgav ‘Ett kolikbarns bekännelser’ i 2005. For tempoet og de gode melodier var umiddelbart gemt lidt af vejen, men måske skulle han bare lige samle kræfter. I hvert fald byder det nye album fra start på den nerve og lurende desperation, der blandt andet gjorde ‘Ramlar’ och ‘Kom igen Lena!’ til hits.

Åbningsnummeret, ‘Tro och trivel’, serverer galoperende trommer og skingre guitarer, mens Hellströms hæse vokal fortæller om starten på hele det musikeventyr, han befinder sig i. På charmerende vis lyder han hele tiden, som én der bare må ud med ordene. Førstesinglen, ‘För en lång lång tid’, er et klokkeklart hit med dansende melodi og håndklap lige efter den svenske popskabelon, mens ‘Zigenarliv Dreamin’ ræser der ud af, som skulle det skynde sig med på soundtracket til filmen ‘O Brother, Where Art Thou?’

Det er en start, der er til at tage og føle på, og resten af albummet kan da heller ikke helt følge med, specielt ikke når Hellström bliver småblueset, men den rockede ‘Långa väger’ og afslutningen ‘Inte skyldig nån nåt’ beviser stadig, at charmøren igen har fundet formen.