Death to Frank Ziyanak

‘DSHP’ aka ‘Den Sidste Hvide Perker’ er noget skrammel – og det er ment på den bedst tænkelige måde. For Death to Frank Ziyanaks bizarre garagerock-univers er så fyldt med knaster, knagen og laidback-musiceren, at sangene næsten fremstår, som om de har ligget i et småfugtigt pulterkammer et årti eller to, før de så dagens lys.

Men samtidig fornemmer man nye tendenser i forhold til debuten, ‘Chords and Dirty Limericks’, i form af et elektronisk, nærmest new rave-inspireret islæt, der legende blander sig med gruppens postmoderne gonzo-greb om garagerocken. Hvorvidt dette skyldes indflydelsen fra Carsten Heller (Spleen United, Under Byen, Nephew), der har mixet pladen, skal jeg ikke gøre mig klog på, men resultatet er en interessant fusion, der giver forbandet god mening og hjælper med til at distancere Death to Frank Ziyanak fra åndsfæller som de gudbenåde bonderøve i Powersolo.

Men man kommer samtidig ikke uden om fornemmelsen af, at der under den ultracoole fernis gemmer sig en række sange, der ikke ligefrem er fantastisk dybe. Med undtagelse af det oplagte P3-hit ‘A Dirty Little Secret Allright’, der er en lille genialitet, lider pladen generelt af en 1-2-3-spil-mentalitet, hvor der er gjort en del mere ud af udtrykket og produktionen end selve sangskrivningen. Men fedt er det sgu.