’Beastie Boys Story’: Spike Jonze-film om de banebrydende boys er et fantastisk nostalgitrip
»Vi har ikke meget musikalsk talent, så vi prøver en masse forskelligt«, forklarer en ung og flabet Adam ’Ad-Rock’ Horowitz til MTV-intervieweren i et af de mange arkivklip i Apple-dokumentaren ’Beastie Boys Story’.
Hårfarven har ændret sig lidt, men lurendrejersmilet er stadig fast inventar på gavflabens ansigt. Makkeren Michael ’Mike D’ Diamond har fået sig et par betydeligt mere markerede kindben, men de to gamle drenge fra Brooklyn har stadig et solidt greb om mikrofonerne under showet i Kings Theater.
Gutterne har sammen med instruktøren og vennen Spike Jonze kreeret et liveshow, som mere eller mindre er en opførsel af bandets selvbiografi ’Beastie Boys Book’. Med et kæmpe lærred bag dem går de to boys rundt på scenen og taler henover diverse stillbilleder og filmklip.
Energien lyser ud af de midaldrende galninge, og deres pingpong flyver frem og tilbage, som var det et Beastie-track. Men der mangler noget.
Den legendariske trio blev i 2012 til en duo, da Adam ’MCA’ Yauch døde af kræft, og en stor portion af filmen bliver brugt til at fremhæve Yauch som et kreativt multitalent og overall godt menneske. Tilblivelsen af den punkede klassiker ’Sabotage’ startede for eksempel med, at geniet stod og fyrede et fedt bass-riff af.
Beastie Boys har aldrig begrænset sig til én genre. Hiphopdrengene startede som et punkband tilbage i start-’80’ernes Brooklyn, hvilket filmen kommer rigtigt godt omkring. Vi er med fra de helt tidlige dage, hvor de vitterligt ikke havde det store musikalske talent, men gåpåmod og villighed til at prøve ting af.
Mødet med produceren Rick Rubin markerer det første store vendepunkt i deres karriere, og tilblivelsen af deres episke debut ’License to Ill’ får naturligvis god plads (godt og vel fortællingens første halvdel) med masser af anekdoter.
For alvor spændende bliver det dog, når de går videre til, hvad der skete bagefter. Vi får deres side af bruddet med pladeselskabet Def Jam, hvor især deres tidligere ven og chef, MeToo-anklagede Russel Simmons, får nogle verbale kindheste. Kærligheden til buddyen Rick er også pænt begrænset.
Frustrationen over at være endt som en pastiche på de stereotypiske college frat boys, som de håner i party-anthem-nummeret ’Fight For Your Right’, står dem så langt ud af halsen, at de har brug for at nulstille sig selv.
Og det er her, filmens anden halvdel excellerer.
Den kreative opblomstring, de oplever i forbindelse med det på daværende tidspunkt oversete mesterværk ’Paul’s Boutique’, spreder sig som en legesyg virus i alt, hvad de foretager sig derefter. De diskuterer Yauchs instruktøralias Nathanial Hörnblowér, fuldstændig som var han stadig et rigtigt menneske og ikke bare Yauch i lederhosen og skrigorange paryk og gedeskæg.
Fremstillingen af den afdøde Beastie Boy som en slags musikalsk Andy Kaufman lykkes til fulde. Hans velgørenhedsside og dybe involvering med buddhisme og kampen for et frit Tibet er pudsigt nok det tætteste, vi kommer nogen af drengene. Der er en armslængde til privatlivet, som man nok havde været undgået, hvis dokumentaren havde haft en anden og mere opklarende form.
I stedet kigger vi med i de to gale onklers fotoalbum, fra dengang de lagde verden ned, når de havde lyst, og ellers bare chillede sammen med deres bedste venner: hinanden.
’Hello Nasty’-æraen og frem bliver ikke berørt og det er ærgerligt, for det kunne have været interessant at høre, hvordan samarbejdet med Mix Master Mike influerede deres altid dynamiske musikalske univers.
Men Mike D giver en ledetråd til, hvorfor vi måske ikke behøver at gå længere, da han i forbindelse med koncerterne til deres tredje album siger: »Først hen imod slutningen af ’Check Your Head’-turnéen følte jeg faktisk, at jeg med overbevisning kunne kalde mig musiker«.
Drengene var nu blevet til mænd, og alt derefter har været fuldfed fløde i en allerede velsmagende og kalorierig ret.
Kort sagt:
’Beastie Boys Story’ er en fed og underholdende tur ned ad nostalgi-boulevarden med to af de mest indflydelsesrige musikere i nyere tid. Gråd og lattertårer løber i lind strøm, når Mike D og Ad-Rock hylder deres bedste ven og den tid, hvor de var det mest banebrydende band i verden.