’The Lowdown’: Læn dig tilbage og lad dig rive med af ny noir-krimiserie med Ethan Hawke bedre end nogensinde
SERIE. Ethan Hawke har aldrig været bedre. Engang Generation X-hjerteknuser, der i sin drengethed kunne virke lidt forkrampet. I dag en moden og frigjort skuespiller, som bringer karakter og levet liv til hvilken som helst genre eller skævt projekt, han kaster sig over.
På mange måder har 54-årige Ethan Hawke aldrig føltes mere frisk og ungdommeligt fræk. En Hollywood-ener, som følger sit hjerte, så det kan mærkes på den anden side af skærmen.
I showrunner Sterlin Harjo har Hawke fundet den perfekte legekammerat – og med den herlige neo noir-serie ’The Lowdown’ den perfekte platform at udtrykke sig på.
’The Lowdown’ er Harjos første serie siden gennembruddet som medskaber på den banebrydende ’Reservation Dogs’ om en gruppe unge indfødte amerikanere og resten af lokalbefolkningen i en lille Oklahoma-flække, der blev repræsenteret i alle deres menneskelige folder af humor, smerte, sorg og identitet.
I ’The Lowdown’ bliver vi i Oklahoma, nærmere bestemt Tulsa, men perspektivet er flyttet 180 grader – til gamle og meget rige hvide mænd. Den slags, der med kapitalismen som loop ser stort på historien og tilraner sig magt og territorier uden at blinke. Den slags, som seriens hovedfigur Lee Raybon (Ethan Hawke) er sat i verden for at stoppe.
For, som Raybon ynder at pointere gennem serien, er han truthstorian. En nobel og besat sandhedssøger i et korrupt og ulige samfund.
Derfor er han ikke overbevist, da han læser, at den særlige og stenrige Dale Washberg (Tim Blake Nelson) har taget sit eget liv på hjemmekontoret. Blide Dale er bror til den mere bøfbetonede guvernørkandidat Donald (Kyle MacLachlan), og deres fælles familiearv er bygget på stjålet Osage-jord.
Blev Dale, familiens sorte får, bare træt af et liv med en hemmeligholdt homoseksualitet? Eller ligger der en større systemisk konspiration bag (selv)mordet? For Raybon gemmer sandheden sig et sted i det sidste spørgsmål. Gennem sæsonen bringer efterforskningen ham på alle mulige uheldige og farlige afveje blandt redneck-racister, facistoide militante kirker og Dales kontante femme-enke Betty Jo (Jeanne Tripplehorn), mens en babushka af kølige kapitalister tager form i kulissen.
’The Lowdown’ kunne lyde som en voldsom og mørk affære. Men faktisk er serien alt andet. Som sin varme og nostalgiske sepia-æstetik er den velproducerede serie som at drive rundt på en lun, legende og livsbekræftende dagligdagsvibe farvet af sin hovedkarakter og kærligheden til lokalsamfundet.
Hawke er i sit es som den slackende Don Quijote-drømmer, der flakker rundt mellem den støvede bogbutik, han ejer, sine idealistiske skriverier, diverse tilrøgede barer, et forlist ægteskab og en teenagedatter, som han til smerteligt selvpineri forsømmer i sandhedens tjeneste.
Kulturbevidst og klumset. Belæst og gradvist mere og mere beskidt og forhutlet af de tæv, han modtager, når han for eksempel forsøger at belære skinheads om forskellen på en nyhedsavis og et long-form magazine. Raybon er en analog romantiker med et socialt indigneret hjerte på rette sted. Kort sagt Ethan Hawke 1:1, som rollen også er skrevet til, selvom karakteren er løst baseret på en guerilla-journalist, Harjo kendte.
Gennem Raybons passionerede og hovedkuldse efterforskningsmetoder opleves seriens krimiplot som en tåget og krinkelkroget labyrint, som et mix mellem Coen-brødrene, Raymond Chandler og Elmore Leonard. Man kommer i tvivl, om der er nogen større sandhed.
»Oh, you live in some bad crime novel now. Land deals. Death… Clichés!«, som det på et tidspunkt metabevidst bliver sagt af Raybons litterære drukbuddy (Peter Dinklage i skøn cameo).
Sterlin Harjo vil dog ikke bare lege med noir-klichéerne. Med serien er han mindst lige så interesseret i nuanceret at skildre de forskellige eksistenser i Tulsa. Fra Keith Davids kærlighedssøgende privatdetektiv Marty til rapperen Killer Mike som redaktør med mere på et lokalt sensationsblad til miljøet omkring et kulturcenter for indfødte amerikanere.
’The Lowdown’ kan med dens karaktergalleri på overfladen fremstå som en »hvid« serie. Man er imidlertid ikke i tvivl om, at de sande hovedpersoner er manden på gaden og ikke mindst de amerikanske indfødte i Tulsa. Dem, der har en stærk stemme og kultur, men som let bliver til brikker uden for rigmændenes forståelsesramme. ’The Lowdown’ er et let, umiddelbart harmløst og alligevel satirisk skarpt modsvar.
Raybon bliver her aldrig white savior og er yderst bevidst om ikke at ende som »one of those guys who collects feathers to look tough«. Han er blot en romantisk pikaresk beretter i øjenhøjde med sit lokalmiljø.
Man kan argumentere for, at serien mod slutningen kammer over i sin romantik og maler de trods alt skræmmende omstændigheder i et lidt for fantasifuldt lys.
I den tid vi befinder os i – og som ikke mindst USA befinder sig i – er det bare svært ikke at lade sig smitte af den blåøjede optimisme og livsgejst og samtidig on-point blamerende samfundskritik, som Sterlin Harjo og en Ethan Hawke lægger for dagen.
Kort sagt:
Læn dig tilbage og lad dig (d)rive med, når Ethan Hawke bringer liv og sjæl til rollen som litterær boheme på fabulerende og fantastisk underholdende jagt efter sandheden i en korrupt verden.
Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.