’Mysteriet om den forsvundne flykaprer’: USA’s eneste uopklarede flykapring får en anstændig behandling i DR-aktuel dokumentar
Den 24. november 1971 i Portland steg en midaldrende, tyndhåret amerikansk mand iført solbriller om bord på et fly til Seattle. Kort efter take-off rakte han en stewardesse en seddel. På den stod, at han i sin kuffert havde en bombe, som han truede med at detonere, hvis han ikke fik 200.000 dollars og fire faldskærme, når flyet landede i Seattle. Kravende blev imødekommet, og da flyet igen fløj videre fra Seattle, sprang manden ud fra flyveren med pengene.
Her snart 50 år senere står sagen tilbage som den eneste uopklarede flykapring i amerikansk historie.
Det er en historie af det stof, Hollywood-film er gjort af. Det er nok også det, der har fascineret og motiveret instruktør John Dower, der i sin velproducerede dokumentar ’Mysteriet om den forsvundne flykaprer’ – en co-produktion mellem HBO, BBC og DR – forsøger at finde hoved og hale i, hvad pokker der skete den famøse Thanksgiving i 1971.
Det var en tid, hvor det ikke var mere besværligt at købe en flybillet, end det er at købe en togbillet i dag, og hvor lufthavnssikkerhed var en by i Rusland. Flykapreren brugte navnet Dan B. Cooper (som senere inspirerede navnet på David Lynch’ hovedperson i ’Twin Peaks’), da han købte sin billet, og der er al mulig grund til at tro, han brugte et falskt navn. Cooper kunne således være hvem som helst, hvilket i den grad har fået amatørhistorikere og konspirationsteoretikere til at grave i sagen og gjort den til en af USA’s mest kendte vandrehistorier.
’Mysteriet om den forsvundne flykaprer’ forsøger kun kort at redegøre for, hvad der egentlig skete i flyet. Gennem rekonstruktioner, arkivklip og interviews med det personale, der var om bord på flyet, får man et grundigt og medrivende indblik i det drama, som fandt sted flere kilometer over jorden. Her hører vi blandt andet fra den modige stewardesse Tina Mucklow, der holdt hovedet koldt under hele seancen, og som mange mener var en af grundene til, at forbrydelsen ikke eskalerede.
Dowers film udmærker sig i portrætterne af de mere eller mindre brogede skæbner, der i årene efter er fast besluttede på, at de kender til sandheden om flykaprerens identitet. En af dem er Jo Weber fra Florida. Hun påstår, at hendes mand på sit dødsleje afslørede, at han var D.B. Cooper, og at hans dårlige knæ skyldes, at han landede forkert ved det famøse faldskærmsudspring. Med hjælp fra en ’Mindevækker’ – som selv er dybt fascineret af Cooper – har hun gransket sin hukommelse og fundet yderligere spor, der ser ud til at underbygge sin afdøde mands påstand.
En anden og lige så farvestrålende teori finder vi hos ægteparret Pat og Ron Forman, som mener at kunne bevise, at Cooper var deres transkønnede veninde Barbera Dayton, der angiveligt var en dygtig faldskærmsudspringer.
Hver og en af filmens medvirkende argumenterer mere eller mindre godt for sin sag, og man kan ikke lade være med at prøve at deducere sig frem til sandheden. Men det formår hverken filmen eller seeren i sidste ende. Det er tilsyneladende heller ikke formålet. Dokumentaren stiller i stedet spørgsmålstegn ved, hvorfor disse individer er så skråsikre i netop deres fortælling. Men heller ikke dét får vi rigtigt svar på.
Det bliver kort berørt af Bruce A. Smith, forfatteren bag bogen ’D.B. Cooper and the FBI’. Han har brugt årevis på at optrevle sagen, men det bliver aldrig foldet mere ud end at »folk bare har brug for noget at tro på«. Man forsøger også kort at forklare folks fascination af D.B. Cooper med noget så letkøbt som, at han var en sand selfmade amerikansk antihelt, som tog røven på systemet. Man savner at komme et par spadestik dybere.
Hele filmen er anstændigt, afdæmpet og nøgternt fortalt. Den rolige klipning komplimenteres af en på én gang underfundig og melankolsk lyd- og musikside, der virker inspireret af Coen-brødrenes ’Fargo’ og førnævnte ’Twin Peaks’. Der er altså ikke en finger at sætte på Dowers håndværk, men man sidder alligevel med en følelse af, at han ikke rigtigt har indset, præcis hvor opsigtsvækkende historien og dens karakterer er. Man sidder nærmest og ønsker, at den havde været mere sensationslysten og pulpet i sin fortælling.
Det ville denne vanvittige affære sagtens kunne trække.
Kort sagt:
Den vellavede ’Mysteriet om den forsvundne flykaprer’ udmærker sig i dens portrætter af stålfaste individer og deres teorier, men finder desværre ikke frem til en dybere mening med kultdyrkelsen af D.B. Cooper.