Zack Snyders zombiebrag ‘Army of the Dead’ var en af forårets mere underholdende, ovenud gakkede originalfilm på Netflix, og allerede inden premieren annoncerede streamingtjenesten, at en regulær franchise med Snyder og hustruen Deborah Snyder som kreative drivkræfter var under opsejling.
Den første spinoff i rækken er filmen ‘Army of Thieves’, der fungerer som en ‘The Italian Job’-inspireret prequel til begivenhederne i ‘Army of the Dead’ – og filmen lander allerede på Netflix 29. oktober.
‘Army of Thives’ er instrueret af den tyske filmmager Matthias Schweighöfer, som ligeledes spiller hovedrollen som Dieter (alle, der har set ‘Army of the Dead’ vil formentlig huske, hvilken skæbne der venter karakteren i fremtiden…).
Se den første fuldfede trailer til ‘Army of Thives’ her:
Læs vores anmeldelse af ‘Army of the Dead’ her.