Mobilklassikeren ‘Angry Birds’ er stadig så populær, at spillet nu fjernes fra digitale butikker

Mobilklassikeren ‘Angry Birds’ er stadig så populær, at spillet nu fjernes fra digitale butikker
'Angry Birds'. (Foto: Rovio Games)

Det er de færreste mennesker, der ikke har prøvet ‘Angry Birds’.

Siden den oprindelige udgivelse i 2009 har spillet, hvor man skyder fugle af sted for at ramme sure grise, været en af de største spilsucceser til mobiltelefoner, men nu er det snart slut, skriver Eurogamer.

Firmaet bag, Rovio, har annonceret, at spillet helt bliver fjernet fra Googles digitale butik, imens iPhone-udgaven omdøbes til det knap så mindeværdige ‘Red’s First Flight’.

Men hvorfor fjerne overhovedet ‘Angry Birds’, når det stadig er så populært? Ifølge Rovio skyldes det, at spillet simpelthen er for stor en succes, så det stjæler opmærksomheden fra firmaets andre udgivelser.

Brugerne foretrækker nemlig at betale de blot ni kroner, som spillet koster, frem for at prøve andre titler, heriblandt efterfølgeren ‘Anrgy Birds 2’, som godt nok er gratis, men til gengæld byder på alskens køb inde i selve appen.

Der er nemlig mere profit i denne model, da spillerne bruger flere penge på at købe nyt indhold og ekstra tilføjelser, i stedet for kun at punge ud med de indledende ni kroner.

Har du allerede ‘Angry Birds’ på din mobil, vil dette ikke ændre sig – du kan stadig benytte dig af det, som du plejer, så længe du ikke sletter appen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af