Emma Stone snaver Mark Ruffalo som genfødt misfoster i første fulde trailer til ‘Poor Things’

Emma Stone snaver Mark Ruffalo som genfødt misfoster i første fulde trailer til ‘Poor Things’
'Poor Things'. (Foto: Disney)

Emma Stone samarbejder igen med den græske éner Yorgos Lanthimos på den kommende ‘Poor Things’, og den første fulde trailer lover syrede absurditeter.

Stone spiller Bella Baxter, der bliver vækket til live igen af det gale geni Dr. Godwin Baxter spillet af Willem Dafoe.

Den nyligt genfødte kvinde er ivrig efter at lære alt om verden og livet. Hun løber afsted med den smarte advokat Duncan Wedderburn (Mark Ruffalo) på et vildt eventyr gennem verden.

Bella har ikke haft tid til at internalisere sin æras fordomme og bliver gennem sine oplevelser bekræftet i, at hun må kæmpe for lighed og frigørelse.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Filmen er baseret på Alasdair Grays roman om en kvinde der tager sit eget liv for at undslippe sin mand og bliver genoplivet ved at få sit ufødte barns hjerne indopereret.

Instruktør Yorgos Lanthimos er kendt for at skildre mennesker i absurde akavede forhold som den indespærrede familie i ‘Dogtooth’, de morbidt reality-datende singler i komedien ‘The Lobster’ og instruktørens seneste film, som Stone også medvirkede i, det engelske kongehus anno det 18. århundrede i ‘The Favourtite’ fra 2018.

Rollelisten rummer desuden skaberen af ‘Ramy’ Ramy Youssef, Margaret Qualley (‘Maid’), komikeren Jerrod Carmichael og Christopher Abbott fra ‘Girls’.

Lanthimos har desuden endnu et filmprojekt med Stone, Dafoe og Qualley på vej ved navn ‘AND’.

‘Poor Things’ kan ses i biografen fra den 26. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af