Hvis du er fan af Netflix-hittet ‘Sex Education’ – og du samtidig er stinkende rig – så er der gode nyheder.
BBC kan nemlig fortælle, at det pittoreske hus, som har udgjort hovedpersonen Otis og hans mor Jeans hjem i serien, netop er blevet sat til salg. Huset koster dog halvanden million pund, svarende til næsten 13 millioner kroner.
Huset har fem soveværelse, tre badeværelser, tre stuer og noget af en udsigt over floden Wye. Den 1,83 hektar store grund ligger i landsbyen Symonds Yat i det engelske amt Herefordshire, tæt på den walisiske grænse.
Du kan se boligannoncen (og eventuelt bestille en fremvisning) her.