Bradley Coopers friske udtalelser om sit møde med faderskabet har fået mange til at fare i flint.
Som gæst i podcasten ‘Armchair Expert with Dax Sheppard’ fortalte den Oscar-nominerede skuespiller og instruktør bag ‘Maestro’, at der gik måneder før han for alvor følte, at han elskede sin baby.
»De første otte måneder ved jeg ikke engang, om jeg virkelig elsker barnet. Og så lige pludselig, er der slet ikke noget spørgsmål«.
I interviewet faldt snakken på faderskab, hvor Cooper meget ærligt fortalte om, hvordan han havde det med, når folk siger, de vil dø for deres baby. Her kom han så med følgende udtalelse, som mange har fundet mærkelig.
»Det er dope. Det er cool. Jeg ser den her ting udvikle sig langsomt«, lød det, mens værterne og gæsten grinte lidt af den højstemte udtalelse om at ville dø for sit barn fra første sekund.
»Fascineret af den – elsker at passe på den. Ville jeg dø, hvis nogen kom ind med en pistol? Den er kun et par måneder. Jeg ved det ikke«, fortsatte Cooper så, mens der blev grinet videre i studiet.
Det har fået flere X-brugere til at joke med udtalelsen, såvel som kritisere Cooper for ordvalget »morph«, at omtale sin baby som »den« og dele information på en spøgefuld manér, som nogle betragter som et tabu. Nogle gør også grin med babykærligheden versus den store iver, Cooper har udvist overfor karakteren Leonard Bernstein, som han spiller i ‘Maestro’.
Du kan se nogle af reaktionerne her.
bradley cooper meeting his own baby pic.twitter.com/wjp2bAHAqN https://t.co/KvpnrkUIPJ
— stoolie memes (@StoolieMemes) February 29, 2024
“I’m watching this thing morph”
– Bradley Cooper— Praveer Tiwari (@therealpraveer) February 29, 2024
He Has More Emotion For Leonard Bernstein
— 𝙸𝚝𝚜𝚁𝚊𝚗𝚍𝚘𝚖𝚆𝚘𝚛𝚍𝚜🏳️⚧️🧩 (@ItsRandomWordss) February 29, 2024
Bradley Cooper's daughter when she Googles her dad in 10 years:pic.twitter.com/0loJY4dCui https://t.co/5obb95UbTp
— Officer Martinez ➐ (@CBMovieFan) February 29, 2024
I podcasten siger Bradley Cooper dog først og fremmest, at han ikke er sikker på, at han »overhovedet ville være i live«, hvis han ikke var blevet far.
Der er dog også flere, der kommer til hans forsvar mener, at hans ærlighed er beundringsværdig. Ikke mindst den meget X-aktive forfatter Joyce Carol Oates, der roser Cooper for at vise »overflod af talent« og at være »for ærlig/bramfri om sine følelser«.
Bradley Coopers ‘Maestro’ er nomineret til syv Oscars, hvor skuespilleren blandt andet selv er nomineret for bedste mandlige hovedrolle.