’Cruel Intentions’: Serieremake af erotisk kultfilm er lige så fræk som en daggammel æggemad
Lige inden årtusindeskiftet – i en æra præget af mavebluser, spaghettistropper og rastløse teenagere – udkom ’Cruel Intentions’, med den danske (…) titel ‘Sex Games’. En ironisk, erotisk og drivende kynisk fortolkning af Pierre Choderlos de Laclos’ brevroman ’Farlige forbindelser’ fra 1782.
I 1999-filmen mødte vi de to Upper East Side-stedsøskende Kathryn og Sebastian (Sarah Michelle Gellar og Ryan Phillippe), der brugte deres sommerferie fra kostskolen på at forføre og bedrage deres omgivelser på grund af ren og skær kedsomhed. Filmen roterede omkring et væddemål mellem Sebastian og Kathryn: Formår Sebastian at forføre jomfruen Annette (Reese Witherspoon), vil Kathryn endelig gå i seng med ham. Hvis han mislykkes, vil Kathryn overtage hans sportsvogn.
I 2024 er vores hovedpersoner en tand ældre og går nu på college i Washington D.C. I serien følger vi en ny generation af velhavende, moralsk udfordrede unge. Catherine (Sarah Catherine Hook) og Lucien (Zac Burgess) er vores nye stedsøskende. Og seriens omdrejningspunkt er, ligesom i filmen, et væddemål indgået mellem dem.
Denne gang er det dog motiveret af, at Cathrines sorority har været ude for en skandale i forbindelse med en anden forenings optagelsesproces.
Derfor må Cathrine, der er forkvinde for foreningen, genskabe ro i det græske paradis og stadfæste søskendeskabets magtposition. Og hvilken bedre måde at gøre det på end at overtale tilflytteren Annie (Savannah Lee Smith), der er selveste vicepræsidentens datter, om at tilslutte sig.
Og af en eller anden årsag (spørg mig ikke hvorfor) kræver det, at hendes bror Lucien skal forføre hende. Deraf væddemålet.
’Cruel Intentions’ udkom samme år som den første ’American Pie’-film. En tid fyldt med sex- og kønsnormer, hvor mødomme blev taget, og homoseksuelle karakterer mest var redskaber i en større fortælling.
Amazons remake af ’Cruel Intentions’ genopliver denne regressive energi. Oven i hatten fremstår den komplet sjælløs, for ingen af karaktererne har kemi.
Originalen havde noget elektrisk forførende i de to stedsøskendes energi, som bar satiren. Filmens ekstravagance blev understreget af en subtil lækker garderobe og skønne omgivelser, der virkede uopnåelige.
Men der er altså noget universelt ikke-lækkert ved et kollegieværelse. Hver gang vi er inde på et af deres værelser i remaket, kan jeg nærmest lugte hørmen. Lucien går klædt i wifebeaters, mens han går i seng med den ene kvinde efter den anden. Hvordan han forfører dem, ser vi aldrig rigtigt. Alle har ellers meget travlt med at forsikre os om, hvor manipulerende og forførende han er.
Heroverfor fremstår Cathrine som en discount-udgave af 90’ernes Kathryn – både i stil og personlighed.
Serien forsøger sig vel med at opdatere filmens følelse til en moderne kontekst med ’Gossip Girl’-agtige plottwists. Men resultatet er ikke bare pinagtigt med en gennemskuelig wannabe-æstetik og sæbeoperaagtige replikker. Det er også komplet ude af sync med tidsånden.
Med tidens fokus på samtykke, seksuel- og kønsretfærdighed virker det absurd, at en homoseksuel bikarakter endnu en gang skal rakkes ned på, eller at en fyr med absolut nul karisma kan forføre alle og enhver til at have sex med ham.
Det er virkelig svært at sluge så outdatede troper uden nogen form for kritik eller satire. ’Cruel Intentions’ er lige så fræk som en daggammel æggemad. Den er ikke engang et hate-watch værd.
Kort sagt:
Primes remake af ’Cruel Intentions’ er dårligt skrevet, sjælløs og ude af trit med tiden.
Anmeldt på baggrund af hele serien.