Kort efter sin storladne optræden under Netflix’ NFL-kamp på 1. juledag, delte Beyoncé en mystisk teaservideo på Instagram.
Videoen viser popstjernen i cowboy-mundering på ryggen en hvid hest, hvorfra hun svinger med det amerikanske flag. Slutteligt ser hun ind i kameralinsen, hvorefter datoen 14. januar 2025 dukker op.
»Se på den hest«, lyder den kortfattede caption.
Hvad mon Beyoncé har planlagt til denne dato? Man må forvente, at det er ‘Cowboy Carter’-relateret, da videoen tydeligt efterligner country-albummets cover.
Mens fans spekulerer over, hvad Beyoncé vil afsløre i det nye år, har Billboard fremhævet én bemærkelsesværdig detalje: Underholdningsagenturet Live Nation har delt videoen i en story.
Det dufter altså af, at Beyoncés projekt også er koncertrelateret. Man kan dermed håbe, at hun tager på en større ‘Cowboy Carter’-turné – og at denne potentielle koncertrække lægger vejen forbi Danmark.
Vi må krydse fingre og vente i spænding.
LIVE NATION POSTED IT IT’S LITERALLY A TOUR OMFG😭😭😭😭 https://t.co/fOT5KIUaX6 pic.twitter.com/wABBA6WwVT
— 𝗱𝗮𝗻𝗻𝘆🫧💚 (@beyoncegarden) December 25, 2024