Siden den udkom på Netflix helt tilbage i juni, har animationsfænomenet ’Kpop Demon Hunters’ overgået den ene vanvittige milepæl efter den anden.
Det er den mest sete film på verdens største streamingtjeneste nogensinde med i skrivende stund 236 millioner views.
Soundtracket har domineret Billboard Hot 100, og senest har en sing-along-version sat sig tungt på de amerikanske biografsale.
Efter en feriemåned med ’Superman’, ’F1’, ’Fantastic Four’ og ’Weapons’ kan man derfor sagtens argumentere for, at den hæsblæsende, amerikanskkoreanske musikactionflick er sommerens helt store filmfænomen.
Men hvad banede vejen for succesen – og hvad skal filmverdenen lære af den?
1. Sony giver Pixar og de andre baghjul
I 2023 proklamerede jeg, at de regerende animationsmestre Pixar efterhånden var blevet halet inden om af kollegaerne hos Dreamworks (’Puss in Boots: The Last Wish’), Paramount (’TMNT: Mutant Mayhem’) og første og fremmest Sony.
Det var året, hvor sidstnævnte udgav det ekvilibristiske multivers-mesterværk ’Spiderman: Acrosss the Spiderverse’, der gennem en hidtil uset ekspressionistisk stilart og en rørende personlig superheltehistorie (og, desværre, kritisable arbejdsvilkår for animatorerne bag) satte nye standarder for computergenereret animation.
To år senere er tendensen blot cementeret.
Med det allerede glemte originale sommerflop ’Elio’ i samklang med sequelen ’Inderst inde 2’s sejrsgang sidste år har Pixar-chef Pete Docter strammet garrotten om sit animationsstudies kreative hals for at fodre biografgængerne med genkendelige franchises. Jeg håber, du kan lide ’Toy Story’ og ’De utrolige’, for det er (mestendels), hvad der er på menuen fra nu af!
Imens er Netflix’ ’Kpop Demon Hunters’ om popgruppen Huntr/x, der slagter dæmoner, når de ikke står på scenen, endnu et gyldent æg lagt af Sony Pictures Animation.
Her læner stregen sig op af japanske magical girl-animeer med 90’er-serien ’Sailor Moon’ som den mest åbenlyse inspiration. De tre popdivaer Rumi, Mira og Zoey har hver sin distinkte personlighed og kampstil, ligesom kostumeskift vises i slående montager og musicalsekvenser. Deres følelsesudbrud kommer til udtryk i emojilignende, overgearede ansigtsudtryk, der er animeret som i de gamle Pokémon- eller Dragon Ball-animeserier.
Det er et imponerende slutresultat, navnlig taget i betragtning af, at andre før har fejlet i forsøget på at bygge bro mellem anime og 3D-animation, mest notorisk Goro Miyazakis øjebæ ‘Earwig and the Witch’.
Var det nogen tvivl før, slår ’Kpop’ det altså fast med syvtommersøm: Det er Sony Animation, der har bukserne på inden for vestlig, computergenereret animation i disse år.
2. En skelsættende film for Netflix
Lige siden Netflix’ inhouse-animationsstudie debuterede med den (ifølge nogle) moderne juleklassiker ‘Klaus’ i 2019, har streamingmastodonten gjort det til sin mission at tage en ordentlig bid af familiefilmkagen.
Og i velkendt Netflix-stil sker det ved at fyre omkring sig med spredehagl.
I samarbejde med diverse animationsstudier har de således forsøgt sig med Oscar-prestigeprojekter som Guillermo del Toros ’Pinocchio’ og ’I Lost My Body’, opløftende queer-fortællinger som ‘Nimona’, eventyrfilm til de yngste med ‘Spellbound’ og ‘The Sea Monster’ og globale trækplastre til det kinesiske marked med ‘Over the Moon’ og ‘Wish Dragon’.
Meget lidt af det, Netflix har kastet op på væggen, har hængt fast. Undtagelsen er Mike Riandas vidunderligt iderige og energiske ‘The Mitchells vs. the Machines’, produceret af … Sony Animation.
I mængden skiller ‘Kpop Demon Hunters’ sig ud som en heavy metal-fan til en Sabrina Carpenter-koncert, fordi den har en unik krog at hale publikum ind med. Der er slet og ret ikke nogen andre animationsfilm, der på samme vis har fejret det globale fænomen K-pop.
Så når bagstræberiske studiechefer og pengefolk gør sig klar til at bombardere os med flere k-pop-animationsfilm de kommende år, vil det næppe have samme effekt.
For det er krogen i sig selv, som bør gentages, ikke maddingen på den.
3. ‘Encanto’-effekten
Det kræver til syvende og sidst lige så meget held som forstand at skabe et hit. Og skaberne bag ‘Kpop Demon Hunters’ har været kysset af guderne.
Den uden sammenligning største K-popgruppe i verden, BTS, blev midlertidigt opløst i 2022, hvilket skabte et gabende hul, der her tre år senere stadig ikke er blevet udfyldt. Imens dominerede to af medlemmerne fra BlackPink, Rosé og Jennie, den amerikanske og globale Billboard Hot 100 sidste år med ørehængere, der har introduceret en hel ny skare af fans til koreanernes musikstil.
Over sommeren landede ‘Kpop’-soundtracket i en ørkenvandring af en popsommer, der har været komplet tørlagt for jams og bops som sidste års ‘Espresso’, ‘Birds of a Feather’ og ‘Good Luck, Babe’.
Alt sammen har gødet jorden for filmen, hvis succes altså både er drevet af dens indbyggede fangruppe samt nytilkommere, der straks har opsøgt musikken efter rulleteksterne.
I en artikel hos Billboard kaldes dette positive feedback-loop for ‘Encanto’-effekten efter Disney-hittet, hvor det høje streamingtal fra en musical driver musikkens popularitet, der spreder filmens ry videre som en steppebrand.
Nogle har forhastet sig til konklusionen, at ‘Kpop Demon Hunters’ blot har lagt sig i slipstrømmen på Netflix’ sydkoreanske fænomen ‘Squid Game’, der startede helt tilbage i 2020. Men Netflix har mange gange siden prøvet at replicere denne succes uden det store held.
At ‘Kpop Demon Hunters’ har vundet publikums hjerter skyldes snarere, at den ligesom ‘Squid Game’ trådte ind på scenen på det helt perfekte tidspunkt.
4. Netflix i biografen …
Nok lyder det imponerende, når Netflix-boss Ted Sarandos sætter tal på streamingtjenestens mange filmsuccesser.
Men mens successerier som ‘Beef’ og ‘Squid Game’ driver populærkulturen, har Netflix’ mest populære originalfilm af typen ‘Red Notice’, ‘Extraction’ og ‘The Gray Man’ mest været banal underholdning, som ingen taler om endsige husker, sekundet efter slutningen er kørt over skærmen.
Helt omvendt er ‘Kpop Demon Hunters’ ikke blot Netflix’ mest sete originalfilm. Det er slet og ret deres første ægte blockbuster. En film, som ikke blot er blevet set, men som også er blevet hørt og snakket om efterfølgende. Et omdrejningspunkt for populærkulturen.
Den status blev bekræftet, da sing-along-versionen udkom i amerikanske biografer og opnåede en flot indtjening på små 18 millioner dollars. Komplet uhørt for Netflix, der som regel kun pligtskyldigt sender deres film i biografen, så de bliver kvalificeret til Oscar-uddelingen.
Og man kunne da også have ønsket sig, at Netflix havde lavet en mere ambitiøs udrulning af ’Kpop’ på de store lærreder. Måske kunne filmen have gentaget, hvad ’Barbie’ gjorde i 2023. Begge film henvender sig til en global fanbase igennem et kendt brand, men er bred nok i sin appel til at ikke at skræmme nytilkommere væk. Begges popularitet er drevet af et soundtrack, der har domineret de respektive musikår. Og vigtigst af alt appellerer begge film til et kvindeligt publikum og agerer herigennem naturlig counterprogramming til det eksisterende box office-udvalg.
‘Kpop Demon Hunters’ kunne i hvert fald have været en sund modvægt til ’Superman’ og ‘The Fantastic Four: First Steps’.
Tør man håbe på, at den bragende succes kan åbne for en sluse til, at Netflix tillader sig selv rent faktisk at tjene penge i biografen?
Lige den del vil jeg se, før jeg tror det.
‘Kpop Demon Hunters’ kan ses på Netflix.