Princess Nokia ‘Blue Velvet’
»Girlhood is a spectrum, pretty is destruction«, lyder den første linje i Princess Nokias ‘Blue Velvet’.
Omtrent sådan kunne man også opsummere budskabet i David Lynchs ‘Twin Peaks’, som omhandler det brutale mord på Laura Palmer, der på én gang er skønhedsdronning, mønsterelev, sexarbejder, kokainmisbruger og frivillig velgørenhedsarbejder. Et spektrum, indeed.
I ‘Blue Velvet’ bruger Princess Nokia Lynchs værker som en prisme, som hun undersøger sine egne traumatiske oplevelser med vold, objektivisering og udnyttelse igennem. »I’ve been through too much, babe, I feel like Laura Palmer«, rapper hun over det intense, støvede beat. Det siger ikke så lidt.
‘Blue Velvet’ er på én gang et hudløst ærligt stykke bekendelseslitteratur, et feministisk manifest og en nørdet hyldest til David Lynch. Og på den måde fuldstændig klassisk Princess Nokia.
Barbro feat. Tiberius B ‘Haircuts’
‘Haircuts’ er produktet af et møde mellem Barbro og Tiberius B i London, hvor de to musikere på terapeutisk vis delte ud af deres liv.
Hvad der blev talt om, nævner historien ikke, men at dømme efter resultatet har de været inde på det mest personlige terræn. På ‘Haircuts’ synger begge kunstnere nemlig med en skrøbelig følelsesmæssig oprigtighed, der peger på, at sangen er opstået i et unikt tillidsfuldt rum.
Over helt enkle guitarfigurer og en ulmende cello fra CTM vikler stemmerne sig ind og ud af hinanden i en fragmenteret, vignetagtig tekst, der minder om en serie af minder, der passerer revy.
»Guitars, computers, and headaches / All the drama I’d take«, lyder det blandt andet.
Kneecap feat. Paul Hartnoll ‘Sayōnara’
Har man set Kneecap live – for eksempel i Vega – har man helt sikkert befundet sig i et seismisk kaos af kroppe, der kaster sig ind i hinanden.
Har man ikke, burde deres nye single ‘Sayōnara’ gøre det nemt at forestille sig, hvilken energi man som publikum er oppe imod. Bassen brøler bag de insisterende techno-rytmer, mens hylende synthesizere flænser lydbilledet, og vokalen nærmer sig en djævelsk messen.
‘Sayōnara’ er produceret af Paul Hartnoll, der er den ene halvdel af det indflydelsesrige rave-projekt ‘Orbital’, og samarbejdet giver mening for Kneecap, der netop ynder at forene hiphop og UK rave.
Zar Paulo ‘We Are One’
Zar Paulo er i deres es som satiriske samfundsrevsere på denne bombastiske mastodont af en sang, hvor bandet vender deres mest ramsaltede lyriske skyts – og en af deres mest episke melodier – mod ulighed, fremmedfjendskhed, grådighed og hykleri.
»Lider du af mindreværd, er der traumefri zone her / Hvis du ikke er os til besvær / Her er ingen fattigdom, for det taler vi ikke om / We are one, we are one«, lyder det i det gigantiske omkvæd, mens ironien driver ned ad væggene. Indignation har sjældent føltes så berusende.
Big Thief ‘Words’
Der er en hel verden af billeder at finde mellem de ruskende guitarer, de psykedeliske soloer, de dronende støjflader, de ekkoende udråb og den komplekse, håndspillede rytmik på dette højdepunkt fra Big Thiefs ‘Double Infinity’. Som om musikken forsøger at sige alt det, ordene ikke kan.
»Words don’t make sense / Words are feathered and light / Words won’t make it / Right«, synger vokalist og sangskriver, Adrienne Lenker.
Hun har allerede sat nye poetiske standarder for moderne folk-sangskrivning. Nu bevæger hun sig helt ud på kanten af sproget – helt ud, hvor det ikke længere slår til.
Zuloo ‘Kompany’
Zuloos debut-mixtape, ‘Motionboyz’, er spækket med stærke gæsteoptrædener fra stjerner som Icekiid, Artigeardit og Kesi, men på højdepunkter som ‘Kompany’ viser han, at det nok snart nærmere er ham, andre rappere kommer til at bede om vers fra.
Med et monstertungt beat og storslåede horn, der er som taget ud af en western-film, kunne scenen ikke være sat bedre, men det er alligevel Zuloos træfsikre flow og overlegne attitude, der stjæler showet. Havde der virkelig været tale om western-film, var han uden tvivl sheriffen.
Fine ‘Portal’
Med sine udflydende guitarklange, lette perkussion og Fines indsmigrende stemme – blød som cigaretrøg og slidt silke – er ‘Portal’ som en musikalsk ækvivalent til støvregn, der blidt indhyller lytteren i sin fjerlette, næsten umærkelige skønhed.
Men så er den ultratunge bas, der rusker rundt i lydbilledet, og den legesyge fløjte, der i sangens anden halvdel med ét tager lydbilledet i uforudsigelig, eventyrlige retninger. Pludselig ved man overhovedet ikke, hvor den omtalte portal fører hen – kun at man helt sikkert vil med ind.
Miguel ‘New Martyrs (Ride 4 U)’
‘New Martyrs (Ride 4 U)’ er en dyster, melankolsk sang, der får meget ud af kontrasten mellem Miguels sjælfulde r’n’b-vokal og den underspillede, rå og næsten grungede produktion, som ikke består af ret meget mere end et insisterende beat og en forvrænget guitar.
Teksten er tilsvarende dyster og befinder sig i en fascinerende gråzone, hvor kaotisk kærlighed og politisk uro smelter sammen til et dystopisk hele.
»I put two shots in the air / Tell everybody to drop / They hit that silent alarm / Just keep your eyes on that clock / I’ll watch them while you get it, babe«, synger Miguel. Romantisk, eller?
Polite ‘Blossom, Cherry’
På mange måder er ‘Blossom, Cherry’ – et højdepunkt på debut-ep’en ‘The Green House Has Been Asking About You’ – Polites til dato mest tilforladelige og lettilgængelige sang. Aldrig før har hun leveret så unægtelig en ørehænger af et omkvæd.
Men som altid hos Polite bliver det hele mærkeligere og mærkeligere, jo mere man går på opdagelse i sangen. »Imagine all the things we could do with these great hand«, synger hun om sine hænder, som om de ikke er en del af hendes krop. Hun viser sig til stadighed som en herligt excentrisk skikkelse i dansk musik lige nu.
Daphni ‘Eleven’
Den svimlende musikvideo til den elektroniske producer Daphnis seneste single, ‘Eleven’, består udelukkende af ekstremt kornede (og forvirrende) vertikale mobiloptagelser af en mand i en stor badering, der bliver trukket rundt af en motorbåd på en stor sø.
Det er formentlig et ganske fornøjeligt tidsfordriv – især hvis vejret er god – men det er svært at abstrahere fra, at Daphnis intense house med sine sørgmodige synths og spøgelsesagtige samples får videoen til at ligne en af de der virale seconds before disaster-videoer, der dukker op i ens feed.
Intentionelt eller ej er det lidt af et trip.
Mangler du mere ny musik? Så gå på opdagelse i sidste uges Top Tracks.
Følg vores ugentligt opdaterede Top Tracks-playliste på Spotify: