Saoirse Ronan skal spille Linda McCartney over for Paul Mescal i The Beatles-biopic

Saoirse Ronan skal spille Linda McCartney over for Paul Mescal i The Beatles-biopic
Paul Mescal og Saoirse Ronan i 2024. (Foto: Emma McIntyre/Getty Images for Academy Museum of Motion Pictures)

Det bliver den irske version af Paul McCartney og hans amerikanske kone Linda McCartney, vi møder i Sam Mendes kommende The Beatles-biopics.

Hvor det i en rum tid har været kendt, at Paul Mescal skulle spille navnebroren Paul McCartney, melder Deadline nu, at landsfællen Saoirse Ronan står til at skulle spille hans berømte partner, der udover at være musikfotograf også var med i hans efterfølgende band Wings.

Sam Mendes film om The Beatles er et stortanlagt projekt bestående af fire seperate film, der fortælles fra hvert af de fire rockstjerners synspunkter. Udover Mescals McCartney, spiller ‘Babygirl’-stjerne Harris Dickinson John Lennon, mens Joseph Quinn og Barry Keoghan har rollerne som henholdsvis George Harrison og Ringo Starr.

Paul og Linda McCartney blev gift i 1969 og dannede par til hendes død i 1998. Sammen fik de fire børn.

Ronan og Mescal har før spillet mand og kone i sci-fi-dramaet ‘Foe’.

Det er endnu ikke officielt bekræftet, hvem der skal spille de andre kvinder i beatlernes liv, men det rygtes, at ‘The White Lotus’-stjerne Aimee Lou Wood kunne ende med rollen som Patti Boyd, der giftede sig med George Harrison.

Tidligere på året cirkulerede der rygter om, at den Emmy-vindende ‘Shogun’-skuespiller Anna Sawaii skulle spille Yoko Ono over for Dickinsons John Lennon. Dem afviste hun dog tilbage i februar ifølge Deadline. Herudover har Mia McKenna Bruce, der har kunne ses i ‘How To Have sex’, været nævnt som et bud på Ringo Starrs kone Maureen Starkey.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af