Rutineret emo-fest for folket
Den energiske og dramatiske emo-rock har et godt tag i det unge publikum, men ikke blot teenagerne var mødt op til en dosis ruskende rå pop-punk på Arena fredag aften. For både de barske heavygutter, de hvinende piger og de ældre med lidt spredte grå hår stod klar, da det sorte tæppe gled til side ledsaget af storladent klassisk musik.
Og de fik alle, hvad de forventede. For de seks sortklædte amerikanere gik til topprofessionelt og rutineret til opgaven og præsenterede både energisk punk, grandiose sjælere og hits på stribe.
En halv time inde i settet kom de første velkendte strofer fra hitlisterne, og ‘Welcome To The Black Parade’ med de militaristiske trommer fik alle soldaterne foran scenen til at vifte taktfast med armene, mens sanger Gerard Way kunne regere tropperne med stor selvsikkerhed. Også syng-med-hittet ‘I Don’t Love You’ fik jublen til at bryde ud.
Men her stoppede festen ikke, for den kemiske romance fortsatte endnu en time, og de vedholdende fans var til sidst så mættede, at ingen havde kræfter til så meget som at drømme om et ekstra nummer.