Josephine Park i front for ny TV 2-serie om opioidkrise

Josephine Park i front for ny TV 2-serie om opioidkrise
Josephine Park i 'Oxen' sæson 2. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)

Efter to sæsoner af ‘Oxen’ fortsætter Josephine Park i samme spor med en ny krimiserie på TV 2. Amerikanske Deadline melder nemlig, at hun har landet hovedrollen i kanalens kommende danske serie ‘Fristelsen’.

Park skal spille politiets chefefterforsker Nora Søby, som sættes til at undersøge sagen om en myrdet sikkerhedsvagt og en forsvundet forsendelse af opioidpiller. Hun og resten af teamet for travlt, for de dødelige stoffer oversvømmer snart efter gaderne.

Dermed udforsker serien stigningen af opioidmisbrug i Danmark, som DR-dokumentaren ‘Helt væk på piller’ belyste i 2023.

‘Fristelsen’ er skrevet af Lasse Kyed Rasmussen, som senest stod bag ‘Rejseholdet – det første mord’ samt sæson fire af ‘Den som dræber – fanget af mørket’ og ‘Forhøret’ sæson tre.

I instruktørstolen sidder Jonas Alexander Arnby, der blandt andet har den svenske Netflix-serie ‘Helikopterkuppet’ og varulvefilmen ‘Når dyrene drømmer’ på cv’et. Han er i næste måned aktuel med DR-serien ‘Uniformen’.

Optagelserne til ‘Fristelsen’ starter til foråret, og en premieredato er endnu ikke annnonceret.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af