’Helt væk på piller’: DR-vært interviewer maskerede pushere i medmenneskelig overflyvning af opioid-Danmark

I 2021 døde 256 mennesker af at tage stoffer i Danmark. 120 af dem døde af opioider, der dermed er det mest dødbringende stof i landet.

Det siger overlæge og psykiater ved Novavi Stofrådgivning Henrik Rindom til DR som en del af deres nye fokus på de vanedannende piller, som blandt andet tæller dokumentarserien ’Helt væk på piller’, der i to afsnit foretager en medmenneskelig overflyvning af opioid-Danmark.

For selvom det er svært at sige, præcis hvor stort omfanget af misbrug med bestemte stoffer er i Danmark, har 40 ud af 47 behandlingssteder fortalt DR, at antallet af unge under 30 år, der henvender sig til dem med et misbrug af opioider, er stigende.

Opioider kan ellers fremstå mindre skadelige, end de egentligt er, da de produceres i pilleform af store medicinalvirksomheder, og nogle varianter kan udskrives på recept i Danmark mod smerter eller angst alt efter typen af medicin.

Men brugt forkert er de altså utroligt farlige. Fænomenet er kendt fra USA, hvor det massive opioid-problem er blevet behandlet i fiktionen med serier som ’Dopesick’ og med dokumentarfilm som sidste års ’All the Beauty and the Bloodshed’.

Udviklingen i Danmark har indtil nu ikke fået samme opmærksomhed, men det gør ’Helt væk på piller’ op med.

Fra gyder, til toldkontrol til behandlingssteder undersøger vært Jacob Weil, hvordan opioid-landet ligger med udgangspunkt i spørgsmålene: Hvor udbredt er fænomenet opioid-misbrug, og hvordan påvirker det mennesker?

Han taler blandt andet med tidligere misbrugere, opsøger stof-sladder i nattelivet i Esbjerg, overnatter på et behandlingscenter og overværer betjente fra told identificere poser fyldt med piller, og i fine forklaringssekvenser beskrives stoffernes slægtskab med heroin og morfin, der alt sammen har rødder i opiumsvalmuen, som lægger navn til opioiderne.

Weils venlige stil afvæbner høj som lav, og han får historier og informationer ud af alle sine interviews, mens programmet bevarer begge ben plantet på jorden og en ret tilforladelig tone.

Flere gange møder han mennesker i 20’erne, der tidligere har været afhængige af opioider, og det går igen gennem serien og den øvrige dækning af problemet, der udrulles nu, at det her er et problem, der rammer meget unge mennesker. Både teenagere og præ-teenagere.

Og de unge har Weil en god evne til at interviewe med den rette empati, der lader dem fortælle åbent om deres problemer og følelser.

Åbenhed bruger han også selv som formidler.

Efter et interview med maskerede dealere, der ryger joints og fremviser en sportstaske med piller i de havestole, Weil har medbragt, vender han sig mod kameraet og siger:

»Super mindfuck at vi lige har lavet vores pusher-interview, og nu går jeg tilbage med stolene«.

En klar forbindelse til seeren, der ikke er vant til at mødes med pushere.

I det interview antydede en pusher, at det er muligt for kriminelle at købe opioider af læger:

»Der er mange korrupte mennesker i Danmark«, fortæller han, men den vinkel bliver ikke samlet yderligere op på.

Det havde ellers været et spændende spor at forfølge, men generelt fokuserer dokumentarserien mere på at introducere en masse forskellige elementer af handel med og misbrug af stofferne, der er stærkere end heroin, end på at gå i dybden med enkelte aspekter.

Derfor fungerer serien klart bedst i tandem med den ligeledes nye DR-podcast ’Piller fra helvede’, der går personligt til værks, når P3-vært Sille Ugelvig interviewer fem af hendes barndomskammerater fra Ribe, der enten er eller har været afhængige af opioider.

Podcasten tager sig over tre afsnit tid til at fortælle om, hvordan vennerne blev introduceret til stofferne, og hvor svært afhængige de blev.

De fortællinger efterlader et klarere følelsesmæssigt indtryk, men som introduktion til opioider som fænomen i Danmark er ’Helt væk på piller’ et godt sted at starte.

---

Kort sagt:
’Helt væk på piller’ er et godt sted at starte med at danne sig et overblik over misbrug af opioider i Danmark, selvom den går ikke dybt på nogle af de aspekter, den tager op.