’The Secret Agent’: Fremragende Oscar-nomineret thriller trodser alle dine forventninger
FILM. Lige nu kan man opleve en fremragende brasiliansk double bill i de danske biografer.
For Walter Salles ’I’m Still Here’, der vandt en Oscar sidste år og havde dansk premiere i december, får nu selskab af Kleber Mendonça Filhos lige så vellykkede ’The Secret Agent’ med Cannes-priser og fire Oscar-nomineringer i ryggen.
Den anerkendte instruktørs nye politiske thriller stiller tilmed skarpt på samme historiske periode som sin 12 år ældre kollega. ’The Secret Agent’ foregår nemlig også i 1970’erne, midt under Brasiliens brutale militærdiktatur, som løb fra 1964 til 1985.
Handlingen begynder i 1977, hvor en fiktiv mand under dæknavnet Marcelo Alves (Wagner Moura) kører gennem landet. Han er på flugt fra højtstående personer, som vil ham til livs.
Filmens første scene cementerer eftertrykkeligt, at man ikke kan stole på landets magthavere, som plejer egne interesser og lader folket rådne op.
Marcelo ankommer i sin gule folkevogn til en tankstation, hvor han til sin gru opdager, at der ligger et ildelugtende lig under et stykke pap på gårdspladsen. Snart efter dukker to færdselsbetjente op, som er mere interesserede i at genere Marcelo og afkræve bestikkelse end at tage sig af den døde person i gruset lige ved siden af.
Herfra udfolder ’The Secret Agent’ en perlerække af stærke scener, der emmer af enten spænding eller mere tilbagelænet charme. Sidstnævnte får vi særligt i bofællesskabet Ofir, som Marcelo snart efter indlogerer sig på. Det drives af den aldrende kvinde Dona Sebastiana (Tânia Maria), som også er indehaver af verdens hæseste røst.
Den brogede gruppe beboere lever i skjul og i livsfare på grund af deres politiske tilhørsforhold. »Du skal beskyttes mod Brasilien«, forklarer en aktivist det. For som vi så i ’I’m Still Here’, kan det have dødelige konsekvenser at gå imod diktaturets magtfulde mænd.
Og hvad har Marcelo så gjort, siden han er i søgelyset? Det tager en rum tid, før vi får svar på dette spørgsmål. »Jeg har fortalt jer historien i omvendt rækkefølge«, siger Marcelo på et tidspunkt, og det samme gør Filho til dels. Filmskaberen serverer nemlig ikke scenerne i kronologisk rækkefølge, og han udbygger sin fortælling med et handlingsspor sat i nutiden.
Det kræver en smule tålmodighed fra publikum at vente på, at de fleste ender mødes cirka midtvejs. Det sker til gengæld i et emotionelt kraftfuld flashback, som er hele ventetiden værd. Pludselig forstår man fuldt ud de smertefulde følelser og erfaringer bag den melankolske grimasse, vores stoiske hovedkarakter har gået rundt med indtil nu.
Man forstår også, at Wagner Mouras traumatiserede karakter ikke er en arketypisk hemmelig agent. Han har ingen våben og er langt fra den brasilianske James Bond. Snarere er han en almindelig mand med en samvittighed og modet til at gå imod uretfærdigheder og undertrykkelse. Det er de korrupte magthavere og pengemænd, der stempler ham som en agent, og som tvinger ham til at gå under jorden og leve i paranoia.
På sin vis går ’The Secret Agent’ dermed imod de genreforventninger, titlen vækker. I stedet får vi noget meget større: et levende og uforudsigeligt portræt af Brasiliens mange forskellige menneskeskæbner, der bærer rundt på kollektive traumer, står sammen og nægter at lade sig slå ud.
Som illustreret i åbningsscenen er filmen dog slet ikke uden sine beskidte og ublu voldsscener. Filho viste sin kærlighed til blodige genrefilm i sin seneste fiktionsfilm, den moderne western ’Bacurau’ fra 2019, og den skinner bestemt også igennem her fra tid til anden. I en yderst medrivende finale står den således på menneskejagt gennem små sidegader, frisørsaloner og caféer. Inden da støder vi på et højst bizart, surrealistisk møde med et åfskåret ben på afveje.
Selvsamme herreløse ben dukker op i maven på en død haj, og af flere omgange taler karaktererne om Steven Spielberg-klassikeren ’Dødens gab’. For midt i paranoiathrillerplottet handler ’The Secret Agent’ i høj grad også om filmkunsten, biografmørket og fantasiens magi, som Marcelo oplever gennem sin søns øjne.
Helt konkret udspiller dele af handlingen sig i Cinema São Luiz i Filhos hjemby Recife. At det er et helt særligt sted for instruktøren, blev klart i hans dokumentarfilm ’Pictures of Ghosts’ fra 2023, der var et slags essayistisk mindeskrift over bymidtens uddødende biografkultur.
Dokumentaren er en oplagt tilføjelse til ’The Secret Agent’ og ’I’m Still Here’, hvis man har mod på at udvide denne brasilianske dobbeltforestilling. For alle tre film peger på vigtigheden af at undersøge fortiden og bringe den frem i lyset, lag for lag, selvom det kan være nemmere at glemme den og lægge den bag sig.
Dels fordi man skylder ofrene for diktaturet at mindes dem. Dels fordi statsledere i Brasilien og resten af verden fortsat viser, at de gladeligt fordrejer historien til deres fordel.
Kort sagt:
Den anerkendte brasilianske filmskaber Kleber Mendonça Filho trækker både på sin kærlighed til genrefilm og biografkultur i den særegne og uforudsigelige storfilm ’The Secret Agent’. Forvent ikke en klassisk agentfilm, men noget meget mere vedkommende.