KOMMENTAR. »Baby, ravish me, tear into my flesh / Button down my shirt, go on make a mess / Make it quick, I’m about to burst«.
Om Robyn på sangen ’Blow My Mind’ omtaler forspil eller amning er op til fortolkning, men én ting er sikkert: Den svenske popstjerne har taget begrebet hud-mod-hud-kontakt til nye højder med sit nye album, ‘Sexistential’.
Albummet byder på ni skæringer, der handler om at navigere i en tilværelse, hvor Robyn pludselig er blevet en solodansende single efter et langvarigt forhold – og vælger at tage skridtet til selv at blive mor i 40’erne med stort, neonlysende M.
Med legende samples, hjertebankende beats og bramfrie tekster kortlægger Robyn den nye eksistens med et barn.
»Jeg har altid ønsket at blive forælder, men det hele føltes så hængt op på de her mærkelige forventninger. Det var vildt svært at overkomme forældreskabet på en måde, der føltes virkelig godt«, har hun blandt andet fortalt.
På sit første album i otte år har Robyn lytteren i et fast chokehold, mens hun flyver os igennem moderskabets transformation. En tid, hvor kroppen og hjertet pludselig er større og mere ømt end nogensinde før, og man stakåndet står med en identitet, som er forvandlet – og måske også lidt udvasket i mødet med al forandringen og ansvaret.
Det er en kolossal, sjælerystende og – til tider – afmægtig oplevelse at blive mor. Men på Robyns klubbede album med unægtelige nik til hendes ’Body Talk’-æra minder hun mødre om, at vi gerne må fylde vores tanker med noget mere fantasifuldt end ammeskemaer, flaskevarmere og blemærker.
Horny mom
’Sexistential’ er en herlig, legesyg elektronisk lydcollage, hvor Robyn har taget sin tidligere klubdronning-identitet, revet den fra hinanden og limet den sammen på ny ved hjælp af brystmælk og andre kropsvæsker, som du selv må tænke dig til.
Moderskabet er ikke uudforsket i popmusikken. Fra Beyoncés patos-tunge ’Protector’ til Halseys’ If I Can’t Have Love, I Want Power’-album, der udforskede fødselsdepressioner og moderskabets tungere byrder, er båndet, magien og ansvaret ved at blive mor blevet sat under lup.
Popmusikken har altså behandlet de smukke, de store og de svære følelser i moderskabet – men de mere kinky, legesyge og begærlige silhuetter af motherhood har været fraværende.
Og det er der måske en grund til. For moderskabets mere rowdy sider er ikke blevet taget imod med åbne arme af offentligheden. Når mødres lidenskabelige egenskaber en sjælden gang imellem er blevet italesat, har det oftest været med et ’American Pie’-fortegn og sleske MILF-jokes som sidestykke.
Du skal helst ikke besidde begær som en mor, medmindre det er til en drengerøvs fordel.
Robyn selv fik en del modvind for sin live-optræden med ’Sexistential’ i ’The Late Show with Stephen Colbert’. »Det her er ikke, hvad en 50-årig kvinde burde foretage sig«, lød en kommentar. »Jeg har second hand embarrasement«, lød en anden.
Saftig hentai-porno og onenightstands
Heldigvis tager Robyn fuldt ejerskab over sin seksualitet som mor – og hun viser os endda, at den både kan tage form både som sofakartoffel-selvforkælelse og ved at putte sine ammebryster ned i et herligt stramt outfit, inden man rammer dansegulvet.
På titelnummeret understreger Robyn, at hendes begær kan strække sig fra at ligge i et par nussede joggingbukser derhjemme og se »juicy hentai« til at tage på klub og have onenightstands – 10 uger henne i sin graviditet.
Robyn har selv udtalt, at hun var bange for at hele horny mom-udtrykket på ’Sexistential’ ville være »cringe«. Det modbeviser hun heldigvis med en plade, der ikke bare er glødende kinky, men også en større fortælling om, at moderskab og sex uløseligt hænger sammen.
Og at livmoderen ikke bare er et hylster til at gro en baby i, men også en kilde til noget sensuelt og større. »A whole universe inside that exists in between my thighs«, som Robyn selv formulerer det.
»Jeg styrtede virkelig tilbage ned i mig selv, min krop, min fysik og mine grænser«, fortæller hun blandt andet om tilblivelsen af albummets førstesingle, ’Dopamine’, og hendes mål med at konkretisere kompleksiteten mellem det kropslige og alle de kemiske processer, der foregår oppe i hovedet på os.
Og netop den kompleksitet tror jeg, at vi mødre ikke skal være så bange for at kigge ind i. Jeg siger ikke, at mødre skal fremtvinge sig selv til at være liderlige bollemaskiner (for ærligt, hvem orker det med en baby?), men mere, at man – efter Robyns filosofi – skal minde sig selv om, at man godt kan være mor og et selvstændigt, begærligt og festglad individ.
Jeg håber, at Robyns plade er starten på et brud med gamle mor-forestillinger og -fremstillinger, og at mødre kan sænke skuldrene og have det lidt mere »bossy, bad, and boujee« – især for vores egen fornøjelses skyld.
Der er ikke én rigtig måde at blive eller være mor på, og det samme gælder heldigvis, hvis man gerne vil være en kinky en af slagsen. Det har Robyn brudt barrieren for, og jeg håber, at ’Sexistential’ og albummets budskaber vil blive spillet for fuld udblæsning på fødestuerne fremtidigt.
’Sexistential’ er ude nu.