De otte serier og film, du skal streame i juni – »det vildeste tv-afsnit« og farvel til et ægte fænomen

Se frem til det voldeligste slag i hele 'Game of Thrones'-historien, sig goddag til en genopstået mordklassiker og farvel til 'The Bear'.
De otte serier og film, du skal streame i juni – »det vildeste tv-afsnit« og farvel til et ægte fænomen
'House of the Dragon' sæson 3. (Foto: HBO Max)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. ‘House of the Dragon’ sæson 3

I to sæsoner har ‘Game of Thrones’-spinoff ‘House of the Dragon’ bygget op til det store slag, der ser ud til endelig at stå for døren!

»Det er krig for fulde drøn. Det er bare bomberegn fra første færd«, har skuespiller Ewan Mitchell, der spiller seriens enøjede Aymond Targaryen lovet i et interview

Seriens showrunner Ryan Condal agerer også hypeman ved samme lejlighed og siger, at sæsonen bliver sparket i gang med »det formentlig vildeste tv-afsnit der nogensinde lavet«. Nemlig når vi endelig skal se søslaget Battle og the Gullet folde sig ud på skærmen, der regnes for det mest voldelige i hele ‘Game of Thrones’-universet. 

Derudover får det faste hold selskab af nye ansigter i form af blandt andet James Norton (‘Happy Valley’), som trækker i  brynjen som Ormond Hightower, der kæmper mod Targaryen-huset. 

Kan ses på HBO Max 22. juni. 

‘The Bear’ sæson 4. (Foto: FX/ Disney+)

2. ‘The Bear’-finalen

‘The Bear’ har haft sine op- og nedture  (hvad der har været mest af kommer an på, hvem du spørger), men da særafsnittet ‘Gary’ landede helt udenfor sæson for nylig, kunne man da mærke lidt af seriens gnist igen. 

I fjerde sæson efterlod vi det forhenværende Original Beef of Chicagoland-hold, nu Michelin-savy ‘The Bear’-superkokke, med cliffhanger-nyheden om, at Carmy var klar til at smide forklædet for stedse. Har man set ‘Gary’-afsnittet, vil man dog vide, at der også er en anden uventet exit, som muligvis vil gøre det svært for ham at smutte foreløbig. 

Vi påfører os graduation goggles og håber alt, vi kan, på, at vi får et værdigt farvel til Carmy og co., der godt kunne bruge lidt mere ‘Love Story’-energi og lidt mindre deprimerende lystofrør og Nine Inch Nails-stemning.

Selvom ‘The Bear’ ikke altid har været fænomenalt god, har den utvivlsomt været et ægte seriefænomen.

Kan ses på Disney+ premiere 26. juni. 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. ‘Voicemails for Isabelle’

Det er en klassisk romance-præmis tilført lidt iPhone-roderi, der driver værket i den kommende potentielt nuttede Netflix-film ‘Voicemails for Isabelle’.  

Zoey Deutch, som først på året kunne opleves som ‘Åndeløs’-stjernen Jean Seberg i ‘Nouvelle Vague’, spiller i en helt anden boldgade den unge kok Jill fra San Francisco, som har mistet sin søster, men stadig sender hende lydbeskeder om sit liv. 

En dag viser det sig bare, at de faktisk bliver modtaget af Wes, en ejendomsmægler i Texas, der – som skæbnen vil det – selvfølgelig er både flot og sød. 

I castet gemmer sig også Nick Offerman som Jills Gordon Ramsey-lede chef på restauranten. 

Kan ses på Netflix 19. juni. 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. ‘The Witness’

Da Alex Hanscombe var lige knap tre år gammel, blev hans mor myrdet – og han var det eneste vidne.

De var ude og gå med familiens hund i et grønt område i London, da en mand pludselig angreb hende. Mordet chokerede hele England og blev dækket massivt i medierne.

Nu bliver fortællingen til en Netflix-dramaserie med titlen ’The Witness’, der følger drengen og farens liv efter det ufattelige tab. For hvordan påvirker det et barn at have oplevet noget så frygteligt? og hvordan tackler man sådan en situation som forælder?

Serien er skrevet af Rob Williams, der har stået bag flere krimiserier til britisk tv, mens den instrueres af Alex Winckler, der tidligere har arbejdet på Julianne Moore-serien ’Mary & George’.

Kan ses på Netflix 4. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. ‘Cape Fear’

Javier Bardem indtager rollen som den berygtede morder Max Cady i den nye fortolkning af romanen ’The Executioners’ – som i filmverdenen er kendt under titlen ’Cape Fear’.

Bogen er nemlig tidligere blevet filmatiseret – først af J. Lee Thompson i 1962 og senere af Martin Scorsese i 1991 – men denne gang bliver det en serieudgave i hele 10 episoder.

Amy Adams og Patrick Wilson spiller det nygifte par Anna og Tom, som bliver terroriseret af Javier Bardems uhyggelige Cady.

Serien er skabt af Nick Antosca, som tidligere har stået bag den roste gyserserie ’Channel Zero’ og skrevet på Mads Mikkelsen-serien ’Hannibal’.

Kan ses på Apple TV 5. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. ‘Norway: The Dark Horse’

Om under to uger bliver VM i herrefodbold sparket i gang. Uden Danmark, men til gengæld med Norges første deltagelse ved en stor slutrunde i 26 år.

Med dokumentaren ’Norway: The Dark Horse’ kommer man helt tæt på Norges udvikling tilbage til et konkurrencedygtigt landshold med profiler som Erling Haaland, Martin Ødegaard og Alexander Sørloth på banen – og tidligere FCK-træner Ståle Solbakken på trænerbænken.

Bag filmen står dokumentarist Emil Trier, som også har assisteret sin storebror Joachim på produktionerne til ’Verdens værste menneske’ og ’Oslo, 31. august’.

Kan ses på Netflix 9. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. ‘Every Year After’

’Every Year After’ er en seriefortolkning af Carley Fortunes populære kærlighedsroman ’Every Summer After’, som opnåede stor succes på TikTok.

Romanen er solgt i over én million eksemplarer og tilbragte 14 uger på New York Times’ bestsellerliste.

Serien er skabt af Leila Gerstein, som tidligere har stået bag ’Gossip Girl’ og arbejdet på ’The Handmaid’s Tale’.

Den handler om Percy, der genoptager kontakten til sin første kærlighed, Sam, og finder ud af, at det måske egentlig er ham, hun skal være sammen med for evigt.

Kan ses på Prime Video 10. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. ‘Color Book’

En lille film rammer store den store streamingskærm, når ’Color Book’ kommer på Netflix senere på måneden. Den følger alenefaren Lucky (William Catlett), der forsøger at navigere i sorgen efter sin kones død og samtidig passe på sin søn Mason (Jeremiah Alexander Daniels) med Downs syndrom. Sammen tager de på en tur gennem Atlanta for at se deres første baseball-kamp.

Filmen er instrueret og skrevet af debutanten David Fortune og er præsenteret i intim sort-hvid.

Kan ses på Netflix 19. juni.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af