Miley Cyrus
Før vi går i gang: Skal vi eventuelt følge Mileys eksempel i videoen til ’We Can’t Stop’ og i fællesskab klippe vores personlige, elektroniske fodlænker af med store lyserøde sakse? Det er ikke let, men det hjælper at kappe forbindelsen til internettets massehysteri, hvis man vil undgå farvede ører, når man sætter albummet med den teenageramte titel ’Bangerz’ på.
Lykkes det at lytte igennem hysteriet, ser man direkte ind i en forvirret, men alsidig kamp mellem kontrol, løssluppenhed og eksponering. Temaerne hos Miley Cyrus er ekstremt selvcentrerede, hvilket er herligt ufrelst – i modsætning til visse af de moralske tirader, hun har fået med på vejen fra omverdenen.
Læs også: Anna Wintour dropper Miley Cyrus-forside
Musikalsk er ’Bangerz’ alt andet end forudsigelig. For eksempel er det både morsomt og velfungerende, når Miley på et nummer som ’Fu’ blander en Bond-ballade med Gloria Gaynor-vokal og brostep-bas. ’4X4’ er en slags country-sang med spansk guitar, mens ’Maybe You’re Right’ kombinerer et kraftfuldt Katy Perry-omkvæd med et Tracy Chapman-inspireret vers. For nylig kaldte Miley sin medieoptræden et »strategic hot mess«. Det gælder også hendes musik.
Midt i det strategiske rod er der heldigvis en del hits, herunder ’Wrecking Ball’ og ’#getitright’. ’We Can’t Stop’ er dog den stærkeste single med sin melankolsk tilbagelænede melodi, der giver associationer til Rihanna, som sangen oprindeligt var tiltænkt. Men den passer godt til Miley med dens 90’er-barnlige »la da di da di« og omkvædet, der er interessant bygget op med hele tre hooks. ’Bangerz’ mangler i det hele taget ikke hooks. Tæller man sammen over de 13 numre, får man otte stærke, syv gode og to-tre svage. Det er en pæn statistik.
Læs også: Se Haims cover af Miley Cyrus’ ‘Wrecking Ball’
Ser man mere overordnet på den æstetiske kontekst, Cyrus skriver sig ind i, er der tale om en ungdomsfortolkning a la Sofia Coppolas’ seneste film, ’Bling Ring’, eller Harmony Korines ’Spring Breakers’. Begge film fremstiller samspillet mellem unge teenageres humor, kærlighed og kriminelle begær efter penge, eksponering og popularitet. Pomfritkraniet i videoen til ’We Can’t Stop’ er et godt symbol på den fortælling: At forme døden i fastfood er som at friturestege voksenlivets største angst i ungdommens ligegyldighed.
Den slags tricks viser, at Cyrus er bevidst om sine æstetiske strategier. Desuden har hun en god vokal, der giver de afgørende gnister om ordene som de små knæk og stød på ’#getitright’ eller den emotionelle råhed på ’Wrecking Ball’. ’Bangerz’ føles langt fra som et modent værk, men det ville ærligt talt også være et æstetisk paradoks. Til gengæld er der ingen tvivl om, at det er en helt i orden umoden relancering af en ganske talentfuld kvinde.