Danmarks befrielse er frygtindgydende i første teaser til festivalhåbet ‘Kvinde Ukendt’

Danmarks befrielse er frygtindgydende i første teaser til festivalhåbet ‘Kvinde Ukendt’
'Kvinde, ukendt'. (Foto: Andrejs Strokins)

På onsdag begynder filmfestivalen i Venedig, hvor danske May el-Toukhy er udtaget i hovedkonkurrencen om Guldløven med det historiske drama ‘Kvinde Ukendt’.

I den anledning er der netop landet en teaser for filmen, der udspiller sig i maj 1945. Der er feststemning i hele København, men udover at være befrielsens øjeblik, bliver det også sandhedens time for alle dem, der har hemmeligheder fra krigen de helst vil skjule.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er tilfældet for den unge kvinde Marie, som bliver spillet af Mathilde Arcel, for hvem lykkerusen bliver mere og mere frygtindgydende.

Hun er ellers lige ved at have klaret sig godt. Hun har indsmigret sig hos den rige direktør, hun har tjent i huset hos i årevis som tjeneste- og barnepige. De er forlovet, da en skikkelse fra hendes fortid dukker op og truer med at sætte det hele over styr.

På rollelisten får Arcel selskab af blandt andre Carsten Bjørnlund, Marina Bouras, Sofia Nolsøe og børneskuespiller Flora Yde Sander.

‘Kvinde Ukendt’ er May el-Toukhys første spillefilm siden ‘Dronningen’ fra 2019.

Filmen er desuden på shortlisten over mulige danske Oscar-kandidater.

‘Kvinde Ukendt’ får først dansk biografpremiere 4. februar 2027.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af