For skandaløst til TikTok
Helena Gao ‘Gao Dan Dan’
For nogle er Helena Gao dansk undergrundspopstjerne, for andre Grammy-nomineret Zara Larsson-samarbejdspartner.
Men i Kina er sagen en anden. Tidligere i år blev den synth-boblende banger ’Lao Shi’ et viralt og kontroversielt gigahit på Douyin (kinesisk TikTok).
»Lærer, kan du lære mig at elske?« lød det i det kinesiske omkvæd, som af nogle blev tolket som en romantisering af seksuelle forhold mellem skolelærere og elever. Så skandaløs var sangen, at den ifølge Helena Gao blev fjernet fra visse kinesiske streamingtjenester.
På sin nye ep, ’Gao dan dan’, har hun dog ikke ladet sig afskrække. Kombinationen af en endorfinholdig sødmefuldhed – karakteristisk for kinesisk pop – og en dansk form for seksuelt frisind kendetegner hele ep’en.
»Do you wanna try getting with a lao wai« spørger hun lokkende på ’Lao Wai’ (kinesisk for udlænding). Det er cool, sexet og uimodståeligt iørefaldende. –RW
Indiehelt på stjernekurs
This Is Lorelei ‘The Singer in My Band’
Water From Your Eyes er et glimrende band, men ikke ulig Cameron Winter fra Geese og MJ Lenderman fra Wednesday er Nate Amos mindst lige så spændende som soloartist under aliasset This Is Lorelei.
Det gælder også, selvom Amos skruer en smule ned for de store armbevægelser sammenlignet med ‘Box for Buddy, Box for Star’ fra 2023.
»Det er de klassiske sangskriverdyder, der fyldte i Amos’ barndomshjem, der kommer til udtryk på ‘The Singer in My Band’. Er man bare lidt en sucker for guitardrevet indierock, er det svært ikke at falde pladask for This Is Lorelei«, skrev Soundvenues Holger Møller Dybro og gav fem stjerner. –MH
Dansk debut med tænder
Cevil ‘Favourite Girl’
»I can sing / And I can bite«, insisterer danske Cevil på sit debutalbum. Og ganske rigtigt: ’Favourite Girl’ er et album, der ikke er bange for at vise tænder.
»Det er et album, hvor en fandenivoldsk lyd møder en lige så uregerlig sangskrivning«, som Soundvenues Damla Erdölek formulerede det i en femstjernet anmeldelse.
»Cevil lyder som en artist, der har fundet ud af, at hun ikke behøver vælge mellem at være vred, liderlig, sørgmodig, selvfed, desperat eller pissesjov. Hun kan være det hele inden for 11 sange og nogle gange inden for den samme«. En imponerende og usædvanligt helstøbt debut. –RW
Mere end en fest
Elsked ‘Supersonisk’
Elsked har siden 2023 været garant for ekstatiske klubfester, men på deres seneste ep understreger trioen, at ambitionerne er større end det.
På ‘Supersonisk’ er det selverklærede elektroniske boyband færdige med at jagte det store, forløsende drop, og resultatet er deres hidtil mest nuancerede og helstøbte udgivelse.
»’Supersonisk’ er stadig musik lavet af mennesker, der ved, hvordan man får en krop til at bevæge sig. Men Elsked har fundet ud af, at stilheden mellem pulsslagene kan være mindst lige så interessante«, skrev Soundvenues Damla Erdölek og kvitterede med fem stjerner. –MH
Brainrot som kunst
Tinashe ‘Popstar’
For alle, der er kronisk online, vil Tinashes ’Brainrot’, et højdepunkt på ’Popstar’, komme som en lettelse. Hvis den kollektive forrådnelse af vores hjerner har inspireret noget så godt, må man tænke, har den seneste PISA-undersøgelse måske været det hele værd.
»We live in a society«, synger hun. Og så: »Do it for the plot«, »I’m about to crash out«, »it gets to a point«, »bitch, you hella annoying«. Alt sammen over et lydbillede, der spænder fra sitrende r’n’b til noget, der minder om dubstep.
’Popstar’ er et stort, dumt kartotek af internetslang og surrealistisk skibidi-humor, men det er også ofte smukt, følelsesmæssigt potent, utroligt kreativt og formentlig den mest succesfulde ophøjelse af brainrot-indhold til kunst, vi hidtil har set. –RW
En ny slags far-rap
Gilli ‘Verden er din’
Hvad tænker du på, når du hører ordet ‘far-rap’? Støvede boom bap-beats og vinyl-scratches? LL Cool J og Run-D.M.C.?
Fremover tænker jeg personligt på Gillis ‘Verden er din’, hvor den danske rapstjerne omfavner rollen som familiefar med bars som den her: »Vi havde ingenting, min’ børn ska’ ha’ det hele / se mig luk’ et legeland«.
»At være stjernerapper samtidig med at være familiefar er svært at sælge, når hiphoppen trods alt stadig er en ung mands spil. Men Gilli får det til at lyde så sejt at tage sig af sin familie, at det næsten er til at blive skruk af«, skrev Soundvenues Kjartan F. Stolberg i en femstjernet anmeldelse. –MH
Utroligt kinky
Rebecca Black ‘Age of the Exhibitionist’
At skildre popmusik som en kompleks vekselvirkning mellem popstjernens egen ekshibitionisme og publikums sultne blik er ikke en ny ting. Det var hovedtesen på Britney Spears’ mesterværk ’Blackout’ og i ikke så få nyere Taylor Swift-sange.
Men overlad det til Rebecca Black – der fik at mærke, præcis hvor perverst publikums blik kan være, da hun som 13-årig udgav det virale og forhadte hit ’Friday’ – at gøre emnet interessant og levende igen.
Hendes hidtil bedste album, ’Age of the Exhibitionist’, iscenesætter poppens dialektik som en utroligt kinky striptease, på én gang grænseoverskridende og nydelsesfuld.
Popmusik som kulturkritik, præcis som det gælder meget af Charli XCX’s nyere musik. Men det kan man også sagtens bare ignorere, når beatene er så sveddryppende, bassen er så beskidt, og de stønnende vokaler er så åndeløst forførende, som de er her. –RW
Hørt det hele? Tjek også de bedste album, vi hørte i august.