Julia Louis-Dreyfus komiske geni i syv essentielle etaper

Bliv klogere på en af verdens bedste komikere, når vi varmer op til den forrygende romantiske komedie ’Enough Said’ med de mest centrale nedslag i hendes ærefrygtindgydende karriere.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. ’Saturday Night Live’: Kæk, ironisk, sexet

»Meet Julia Louis-Dreyfus. Part woman. Part child. Pure fun«

Efter at have lavet improvisationskomik i Chicago blev Julia Louis-Dreyfus i 1982 som 21-årig den yngste kvindelige komiker til at blive en fast del af holdet på det legendariske sketch-show ’Saturday Night Live’.

Her ses hun i billeder fra en sketch, der gør grin med netop kvindernes indtog i en mandedomineret showbiz-verden. Og med sit blotte blik demonstrerer hun sin sublime evne til at spille forførende med en kæk ironisk distance. I øvrigt er hun jo stort set ikke ældedes på de små 30 år, der er gået siden disse billeder.

Opholdet på SNL var dog ikke fryd og gammen for komikeren, og hun fandt sig aldrig rigtigt til rette. Hun stoppede allerede efter tre år.

Læs også: Kom til forpremiere på ‘Enough Said’ med Soundvenue

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. ’Seinfeld’: Kom med på grund af kønsbalancen

Egentlig var Elaine Benes slet ikke en del af den komedieserie om ingenting, Jerry Seinfeld og Larry David pitchede til NBC. Men tv-stationen insisterede på, at ensemblet havde brug for en kvinde, og her i bakspejlet er det da også svært at forestille sig ’Seinfeld’ uden Julia Louis-Dreyfus’ skiftevis charmerende og pinligt akavade karakter.

I ’Seinfeld’ viste hun adskillige facetter af sit talent, og i klippet her ser vi ét af dem: Den fysiske komik. I de fleste andre skuespilleres hænder ville scenen blive ufrivilligt kikset og usjov, men Louis-Dreyfus spasser opfindsomt ud, så scenen faktisk stadig holder rigtigt godt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. ’Watching Ellie’: Hun sang, til hun floppede

Det var svært for skuespillerne at komme videre efter ’Seinfeld’. Få hvor går man hen, når man er så entydigt associeret med en serie, som Jason Alexander, Jerry Seinfeld, Michael Richards og Julia Louis-Dreyfus.

I en periode talte man ligefrem om ’Seinfeld’-forbandelsen, og i de første år var Louis-’Dreyfus også ramt af den. ’Seinfeld’ sluttede i 1998, og i 2002 fik hun hovedrollen i ’Watching Ellie’, som dog blev aflyst efter blot 16 afsnit.

Louis-Dreyfus spiller sangeren Ellie Riggs, og i den ellers ret innovative første sæson følger man 22 minutter i hendes liv. Måske var den forud for sin tid? I hvert fald blev anden sæson lavet om til en mere traditionel sitcom med live-publikum og flerkamera-stil.

Men om ikke andet fik hun demonstreret, at hun kan synge – se selv klippet her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. ’Curb Your Enthusiasm’: Et gensyn med ’Seinfeld’-slænget

Julia Louis-Dreyfus dukkede op i otte afsnit af serien om ’Seinfeld’-skaber Larry David ’Curb Your Enthusiasm’. Den mest berømte er det såkaldte ’Seinfeld Reunion’-afsnit fra 2009, hvor alle seriens fire hovedrolleindehavere medvirker i en fiktiv opfølger på serien.

Her var den kommet så meget på afstand, at de godt kunne lave sjov med, hvor meget serien havde defineret dem. Og Louis-Dreyfus havde fået pæn succes med sin næste serie:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. ’The New Adventures of Old Christine’: Tilbage på sporet

Efter ’Watching Ellie’ kunne man have fryget, at ingen ville satse på en hovedrolle til Julia Louis-Dreyfus igen. Men heldigvis tog CBS chancen med serien om den fraskilte Christina, der ejer et fitness-center for kvinder er småneurotisk mor og i det hele taget har svært ved at håndtere sine komplicerede familieforhold.

Rollen passer perfekt til Louis-Dreyfus, der trives godt i det maniske og let uligevægtige, som i klippet heroverfor, hvor hun har svært ved at håndtere et bad breakout. Serien fik fem sæsoner, inden den lukkede – og Louis-Dreyfus vandt en Emmy for sin præstation i første sæson.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. ’Veep’: Ikke længere ’hende fra Seinfeld’

Med serien, hvor hun spiller vicepræsidenten Selina Meyer, fik Louis-Dreyfus endegyldigt brudt ’Seinfeld’-forbandelsen. Hun har karrierens måske allerbedste rolle som vicepræsidenten, der dybest set er way in over her head, men stadig med stor fornøjelse spiller overlegen over for alle andre.

I serien viser hun hele paletten af komisk talent: Fra fysiske gags til improviseret dialog og veltimede antydninger i de helt små ansigtsudtryk. Louis-Dreyfus kan spille sød, falsk, glat, narcissistisk og forsmået i én og samme scene, og hun gør det bedre her end nogensinde.

Videoen her er den kongeniale promo for den årlige White House Correspondent’s Dinner tidligere på året, hvor hun teamer op med en anden vicepræsident, Joe Biden. Not to miss!

Læs også: Julia Louis-Dreyfus går efter præsidentposten i trailer til ‘Veep’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. ’Enough Said’: Et sent dramatist gennembrud

I sin karrieres spæde start havde Julia Louis-Dreyfus faktisk en lille rolle i Woody Allens ’Hannah and Her Sisters’, men ellers har der været meget langt mellem de dramatiske roller. Komikeren er i høj grad blevet castet som funny gal, men i Nicole Holofceners glimrende ’Enough Said’ får hun endelig mulighed for virkelig at udfolde sit dramatiske potentiale.

Her spiller hun over for James Gandolfini som to midaldrende, fraskilte mennesker, der finder hinanden i et lovende forhold, der kompliceres af, at Louis-Dreyfus får en ny veninde, der tilfældigvis er Gandolfinis eks.

Louis-Dreyfus bruger stadig mange af sine komiske kvaliteter – akavetheden, usikkerheden – men viser samtidig, at hun formår at skabe en karakter med tyngde. Som 53-årig står Julia Louis-Dreyfus på toppen af sin karriere.

På tirsdag holder Soundvenue forpremiere på ‘Enough Said’, der har premiere næste torsdag. Læs mere og køb billet HER.

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af