1. ’Virunga’
Virunga National Park i Congo er ikke alene et af de steder i verden, der har størst biologisk diversitet, det er også hjemmet for de sidste bjerggorillaer.
Filmen rammer ned i brændpunktet af en konflikt, hvor en gruppe rangers (heriblandt en tidligere børnesoldat) risikerer liv og lemmer for at beskytte gorillaerne, mens både militær, krybskytter og oprørsgrupper prøver at få kontrol over området for at kunne kontrollere Congos natur- og olieressourcer. En smuk film om kampen mellem menneske og natur.
Empire 17.40. Køb billet her.
2. ’All Is By My Side’
I den fiktionaliserede biopic, ’All Is By My Side’, giver instruktøren John Ridley sin fortolkning af rocklegendens Jimi Hendrix’ liv. Hendrix selv portrætteres af ingen ringere end André fra OutKast.
Filmen er Ridleys kontroversielle bud på, hvad der skete bag scenetæppet, og filmen har da også allerede vakt en del debat i kredsene omkring den ikoniske guitarist.
Park Bio 21.30. Køb billet her.
3. ’Visitors’
Teknologien er efterhånden blevet så naturlig en del af vores liv, både fysisk og mentalt, at vi ikke længere stiller spørgsmålstegn ved det. ’Visitors’ er en aktuel udgave af Platons hulelignelse, da filmen tvinger os til at åbne øjnene og søge ud i verden med friske øjne.
Ledsaget af Philip Glass’ kompositioner, uden et eneste talt ord og med fokus på ansigter i close-up og landskaber i panoramabilleder, er ’Visitors’ en af den slags æstetiske oplevelser, der skal ses på det store lærred. En helt unik filmstøbning.
Falkoner Biografen 21.45. Køb billet her.
Læs også: Få overblikket over vores anmeldelser fra CPH:DOX