Soundvenue Forpremiere: Se den omstridte Oscar-film om Martin Luther King før alle andre

Det vakte voldsom debat i USA, da instruktør Ava DuVernay og skuespiller David Oyelowo ikke blev Oscar-nomineret for deres præstationer henholdsvis bag og foran kameraet på den skamroste film om Martin Luther King, ‘Selma’.

Var det, fordi de var sorte – eller bare fordi der simpelthen var andre præstationer, der var bedre?

Nu kan du være blandt det første publikum herhjemme, der får mulighed for at se, what all the fuzz is about. 11. marts inviterer vi til snigpremiere på ‘Selma’, der zoomer ind på Dr. King og hans entourages protester i den lille by Selma midt i den mest racistiske del af USA.

DuVernays film byder på sublime, hårdtslående protestscener og udmærker sig også ved at fremstille de mange stridigheder i borgerrettighedskampen. Luther King er her en snedig pragmatiker (og en trussetyv!), der formår at bruge mediernes magt.

I kølvandet på raceurolighederne i Ferguson og New York er det en dybt aktuel film, og så er den ualmindeligt underholdende uden den aura af  historieundervisning, der tynger mange biopics. Soundvenues anmelder præmierer den da også med fem stjerner og fremhæver David Oyelowos ærefrygtindgydende præstation i rollen som en af de mest ikoniske skikkelser i nyere tid. Han burde have fået den Oscar-nominering!

Køb billet HER.

Soundvenue Forpremiere
Empire Bio
11. marts, kl. 20.00

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af