Hypet Kurt Cobain-dokumentar headliner musikfilm-programmet på SPOT Festival

Hypet Kurt Cobain-dokumentar headliner musikfilm-programmet på SPOT Festival

SPOT Festival byder i år på visninger af seks mindeværdige musikdokumentarer, præsenteret i samarbejde med CPH:DOX.

Hvor samtlige koncerter afvikles 1. og 2. maj, bliver de seks film i musikfilmserien vist om søndagen, den 3. maj, i Øst for Paradis. Hovedattraktionen er ’Cobain: Montage of Heck’, der er blevet udråbt til den ultimative Kurt Cobain-dokumentar, og som du også kan opleve til en række Soundvenue-præsenterede visninger fra 23. til 25. april.

SPOT Festival byder ligeledes på visninger af Nas-dokumentaren ’Time Is Illmatic’ samt Pulp-portrættet med den herlige undertitel ’A Film About Life, Death and Supermarkets’. Begge hittede stort under sidste års CPH:DOX-festival.

En SPOT partoutbillet giver gratis adgang til forestillingerne, men billetter kan også købes i døren til 80 kr. (de kan derimod ikke bestilles forinden). Det endelige program offentliggøres på SPOT Festivals hjemmeside.

Læs også: Ny film bringer os tættere på Kurt Cobain end nogensinde før

Læs også: SPOT festival klar med fuldt program

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af