Mikkel Munch-Fals laver ny spillefilm om swingerforelskelse

Mikkel Munch-Fals laver ny spillefilm om swingerforelskelse

Efter en periode som succesrig vært for DR2’s nu hedengangne filmprogram ’Premiere’ debuterede Mikkel Munch-Fals som instruktør med den Todd Solondz-inspirerede ensemblefilm ’Smukke mennesker’, der på tragikomisk vis gravede sig frem til de mørke hemmeligheder under den danske velfærdsfacade.

Og Munch-Fals fortsætter med at sætte spot på seksuelt frustrerede, søgende sjæle i det monotone forstadsliv med ’Swinger’, der i en pressemeddelelse beskrives som »en kulsort, romantisk komedie i bedste Woody Allen-stil«. Filmen følger Adam (Martin Buch), der har alt, hvad en simpel mand kan ønske sig – godt job, dejlig kone, dyr villa – men som alligevel ikke føler sig lykkelig. Indtil han forelsker sig på en af sine swinger-weekendture…

På rollelisten ses blandt andet Martin Buch (‘Rytteriet’, ‘Bankerot’), Mille Dinesen (’Rita’), Rasmus Botoft (‘Rytteriet’, ’Arvingerne’), Birthe Neumann (’Mænd & høns’, ‘Badehotellet’) og Lisbeth Wulff (’Borgen’, ‘Mord uden grænser’).

’Swinger’ forventes at få dansk biografpremiere i januar 2016.

Læs også: Todd Solondz udvikler efterfølger til ‘Welcome to the Dollhouse’ med Greta Gerwig

Lyt til Soundvenue Filmcast: ‘Game of Thrones’ / Vinterbergs farlige internationale comeback

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af