Hvor man nok ikke vinder Guldpalmer ved at lade sportsbiler springe mellem højhuse, giver det anderledes vind i sejlene ved trailer-prisuddelinger (ja, de eksisterer!).
Således blev ’Fast and Furious 7’ den store vinder, da årets udgave af Golden Trailer Awards blev afholdt i Beverly Hills med T.J. Miller – den selvfede über-geek Erlich fra ’Silicon Valley’ – som vært. Den højoktane actionfilm med Vin Diesel og co. hjemtog hovedprisen, ’Best of Show’, samt tre øvrige priser for den tre minutter lange, officielle trailer. Se den ovenfor.
Topscorerne blev dog ’American Sniper’ og ’The Hunger Games: Mockingjay Part 1’ med hver fem sejre. Se de hædrede trailers herunder. Og se alle vinderne her.
Læs også: ‘Fast and Furious 7’ / Anmeldelse
Læs også: Clint Eastwoods bedste og værste film rangeret